Nyt Scala-hus skal genoplive Axeltorv

Udsigtsposter. Meningen med de fem tårnhuse er, at de skal genkalde mindet om byens voldanlæg, der alle har forskellig højde, fra 29 til 57 meter.  Modelfoto: Adam Mørk
Udsigtsposter. Meningen med de fem tårnhuse er, at de skal genkalde mindet om byens voldanlæg, der alle har forskellig højde, fra 29 til 57 meter. Modelfoto: Adam Mørk
Lyt til artiklen

Det kommende projekt på den berygtede Scalagrund over for Tivolis hovedindgang bliver en komposition af fem fritstående runde bygninger, der på organisk vis forbindes af bånd af gangbroer. Det viser forslaget, som offentliggøres i dag, og som er udarbejdet af Lundgaard og Tranberg Arkitekter for Ejendomsselskabet Norden. Direktør Peter Andreassen fra Ejendomsselskabet Norden har ønsket sig et anderledes hus. Et, som kan ændre området og slette det sorte hul i byen, som Scalabygningen har været siden dens seneste ombygning i slutningen af 1980'erne. »Vi tror ikke på, at man kan lave publikumsrettede aktiviteter indendørs i mange etager«, siger han. »Så vi bad i stedet Lundgaard og Tranberg om at komme med et hus, der fungerer som et mere traditionelt byhus med butikker, restauranter og lignende mod gaden i de nederste etager og kontorer ovenpå, men det skulle være i en helt ekstraordinær kvalitet«. LÆS OGSÅStjernearkitekt skal tegne de første skitser til det nye ScalaEt sjældent afbræk Husets formsprog knytter arkitekten Lene Tranberg til dels til Cirkusbygningen og Tivolis pavilloner, men det er først og fremmest vokset ud af en analyse af det særlige sted i byen, Axeltorv er. »Det udtrykker vores drøm om, hvordan byen skal være på netop det sted«, siger hun. Det er ikke til at se i dag, men faktisk ligger Scalagrunden lige oven på det gamle voldanlæg, som stadig omkranser Københavns middelalderby. »Vi vil gerne fremhæve betydningen af dette særlige mellemrum mellem middelalderbyen og den moderne urbane bebyggelse på den anden side af Vesterport Station«, siger hun. Hilsen til voldgraven Voldanlæggets dramatiske terræn er nemlig et sjældent afbræk i den ellers flade asfaltby. Det kan man endnu opleve i Tivoli og på Vandværksgrunden, der netop er blevet fredet. Det er dette særlige landskabelige billede, hun vil fremkalde, og som har været styrende for designprocessen. Tegnestuen foreslår, at man behandler Axeltorv landskabeligt ved at plante et bælte af træer, der strækker sig på tværs af Vesterbrogade til Tivoli, og ved at lave en let forsænkning i torvet. LÆS OGSÅKommune: Ny 'Scala'-bygning skal være udadvendt Noget, der eventuelt kan indeholde et bassin til opsamling af regnvand som en moderne hilsen til den voldgrav, der også engang omgav byen. Men det er hensigten at bevare Mogens Møllers udsmykning og det store runde spejlbassin, understreger hun. Ved at trække de grønne elementer ud af parkerne og ind i byrummet vil hun sænke tempoet og give nye opholdskvaliteter til stedet, der i dag mest er fyldt af mennesker på gennemfart. Vindstudier vil få betydning Projektet udvider pladsens offentlige rum betydeligt ved at trække sig tilbage fra byggefeltets grænser og i stedet få de ønskede kvadratmeter ved at gå i højden. Den lukkede karrestruktur bliver brudt, så man kan gå rundt om og ind imellem de fem punkthuse. Det giver en stor variation af rumligheder fra det intime til det panoramiske både inde og ude. De fem huse har et hævet torv imellem sig og er tænkt som en barok ansamling af udsigtsposter på kanten af volden. Blandt andet vindstudier vil få betydning for den endelige udformning, og der er ikke truffet endelige beslutninger om materialer endnu, men tegnestuen arbejder med, at bygningerne skal have stoflig tyngde, der trækker på materialer fra den gamle by. Noget, de har erfaring fra i andre af deres Københavnerprojekter som Skuespilhuset og SEB Bank. Projektet repræsenterer en investering i omegnen af en milliard kroner for Ejendomsselskabet Norden, der forventer, at huset kan tages i brug begyndelsen af 2015. FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her