Torsdag aften stemte et flertal i Københavns Borgerrepræsentation for en lukning af det fredede specialbibliotek, som siden 1905 har haft til huse på anden sal i Københavns Rådhus.
Det, politikerne tog stilling til, var formuleret som en »flytning« af bibliotekets specialsamling på 35.000 bind om Københavns topografi og historie til Hovedbiblioteket i Krystalgade. Men eftersom Hovedbiblioteket i forvejen kæmper med pladsproblemer, skal 19.000 af bøgerne – altså mere end halvdelen – nu kasseres.








