En flok høns kagler bag en lille indhegning i Prags Have. »Ja, de skal jo nok laves til suppe«, konstaterer Kasper Find.
Han er ejer af pladeselskabet PonyRec og daglig leder af Prags Boulevard 43, en minibydel på Amager, hvis 6.400 kvadratmeter store bygninger siden 2010 har været hjem for omkring 150 kreative iværksættere. Men nu har ejeren af grunden, den hollandske maling- og lakproducent Akzo Nobel, solgt de i alt fire store bygninger til opbevaringsfirmaet Pelican.









