Årets sange 11. december: 'Cruel World' af Lana Del Rey

Røgslør. Den krukkede Lana Del Rey poserer for publikum og Politikens fotograf på årets Northside Festival.
Røgslør. Den krukkede Lana Del Rey poserer for publikum og Politikens fotograf på årets Northside Festival.
Lyt til artiklen

Hvem: Lana Del Rey

Hvad: ’Cruel World’

Hvorfor: På den anden side af de uendelige diskussioner om falske læber og halve sandheder er Lana Del Rey interessant som repræsentant for en generation, der klipper historien og popkulturen i stumper og stykker - for at formulere deres egne identitetsfortællinger i kollager af gamle udklip.

Hvordan: 'Cruel World' er en smalfilm fra 1950’ernes Kodak Amerika. Afspillet på halv hastighed, så betændelsen og volden bag de romantiske forestillinger bliver fremkaldt. Og med Lana Del Rey i hovedrollen som en narkotisk søvngænger.

Trivia: Mens Taylor Swift i år forlod Nashville for at rejse til New York, tog Lana Del Rey den anden vej for at arbejde med musikeren og produceren Dan Auerbach i Music city på hendes andet album, 'Ultraviolence'. 'Cruel World' er åbningsnummeret.

Til citat: »Got your bible and your gun/You like your women and you like fun/ I like my candy and your heroin/ And I'm so happy, so happy now you're gone«.

Dresscode: Din bedsteforældres søndagstøj og en diskret tatovering på underarmen, der siger »Nabokov Whitman«.

I et tweet: Lana Del Rey er et arkiveret fotografi af en ond verden med friske cigaretbrændemærker i. #mytemager #popklip #gangstanancysinatra

Læs også:

1. DECEMBER
2. DECEMBER
3. DECEMBER
4. DECEMBER '
5. DECEMBER '
6. DECEMBER
7. DECEMBER
8. DECEMBER
9. DECEMBER
10. DECEMBER

Årets sange: 1. december: 'Tåreflammer ned' af Love Shop Årets sange 2. december: 'Queen' af Perfume Genius Årets sange 3. december: 'Xen' af Arca Årets sange 4. december: 'Happy' af Pharrell Williams Årets sange 5. december: 'Foruden at forgude' af Karl William Årets sange 6. december: 'Almindelig' af Niels Skousen Årets sange 7. december: 'Oh My Darling Don't Cry' af Run the Jewels Årets sange 8. december: 'Venter' af Ben Frost Årets sange 9. december: 'Blow Your Trumpets Gabriel' af Behemoth Årets sange 10. december: 'Klippemennesket' af Solbrud

Politikens Musikredaktion

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her