Tidligt om morgenen 8. marts 1990 dukkede to mænd i politiuniformer op ved indgangen til Isabella Stewart Gardner Museum i Boston. De havde modtaget et alarmopkald og skulle ind og inspicere museet, sagde de. En af museets sikkerhedsvagter lukkede derfor de uniformerede mænd ind.
Da mændene først var kommet ind, påstod de nu, at de havde ordre til at arrestere sikkerhedsvagten. Han fik besked på at tilkalde sin medvagt, så han kunne overtage tjenesten, men da den anden vagt kom ilende, lagde mændene begge vagter i håndjern.








