En lavine af rygter, bagtalelser, beskyldninger om dobbeltroller og protester fra store dele af teaterlivet er fulgt i kølvandet på udnævnelsen af Martin Tulinius til leder af teatret Camp X. Martin Tulinius har i 14 år været kunstnerisk leder af det lille, men anmelderroste og anerkendte eksperimenterende teater Kaleidoskop, der flere gange har modtaget dansk teaters fornemmeste pris, Reumertprisen.
Nu truer hans afgang teatrets eksistens.








