Selv om de næste otte års metrobyggeri i København kan få afgørende indflydelse på prisen og muligheden for at sælge lejligheder i de berørte områder og give de erhvervsdrivende færre indtægter, så vil det i langt de fleste tilfælde ikke udløse nogen form økonomisk erstatning.
Det vurderer Metroselskabet i et notat i forbindelse med den store hvidbog om metrocityringen, som Københavns Kommune har offentliggjort.
»En negativ påvirkning af ejendomsværdi i anlægsperioden er ikke erstatningsberettiget efter dansk erstatningsret. Det samme gælder et påstået tab ved salg af lejligheder som følge af naboskab til en byggeplads«, hedder det i notatet. Lang næse til cafeer og restauranter
Cafeer og restauranter, der mister deres udeservering, mens metrobyggeriet står på, skal heller ikke forvente erstatning.
»Tilladelse til udeservering gives af Københavns Kommune for et år ad gangen, og Metroselskabet forventer ikke, at manglende tilladelse i den del af anlægsperioden, hvor udeservering ikke er mulig, vil udløse erstatning«, hedder det videre i notatet.
Ligesom selskabet ikke mener, at de cafeer og restauranter, der bliver nabo til den store tunnelarbejdsplads i Sortedams Sø, er berettiget til erstatning, selv om de mister en del af deres omsætning.
Markante forhold før erstatning
Metroselskabet understreger dog, at det er Ekspropriationskommissionen, der træffer den endelige afgørelse, og at eventuelle erstatningskrav skal rejses her.
»Men det er vores vurdering, at de steder, der fortsat vil være adgang til, der skal det være meget markante forhold og meget markante påvirkninger, før det vil udløse en erstatning«, siger Torben Johansen, teknisk direktør i Metroselskabet.
Formentlig vil det først udløse erstatning, hvis indgangen til en cafe eller butik helt bliver spærret.
I forbindelse med byggeriet af den forrige metro hjalp Metroselskabet med ekstra skilte til de butikker, cafeer eller virksomheder, som ikke længere var synlige på grund af metrobyggeriet. Byggeplads ud over kanalen
Hvidbogen fra København og Frederiksberg Kommuner viser, at der kun er få områder, hvor der foretages ændringer i forhold til den oprindelige plan for metrocityringen. På Gammel Strand skal byggearbejdspladsen lægges ud over kanalen på en slags bro, så den del af pladsen med cafeer, der ligger ved hjørnet af Naboløs og Nybrogade, ikke inddrages.
Mindre byggeplads i Nørreproparken
Den store tunnelbyggeplads i Nørrebroparken vil blive formindsket til en tredjedel i det meste af anlægsperioden. Men i en treårig periode fra 2012 er det nødvendigt at bruge hele den planlagte byggeplads og inddrage boldbanerne.
En væsentlig del af indvendingerne mod metrobyggeriet vedrører linjeføring og placering af stationerne. Den del er for længst vedtaget ved lov i Folketinget og er egentlig ikke en del af VVM-høringen, der udelukkende fokuserer på miljømæssige gener. Alligevel gennemgår og afviser hvidbogen de alternative forslag, der er fremkommet:
Stationen på Gammel Strand kan ikke flyttes til Højbro Plads, fordi der ikke er plads nok til at bygge stationen, selv om det ville være den optimale løsning. Stationen kan heller ikke flyttes over foran Christiansborg, fordi den så ligger for langt fra Strøget, og det vil give færre passagerer.
Stationen ved Marmorkirken kan ikke flyttes
Flyttes tunnelarbejdspladsen fra Nørrebroparken til et andet sted, vil det give endnu større gener og samtidig forsinke metrobyggeriet.
Stationen ved Marmorkirken kan heller ikke flyttes, fordi alle de alternative løsninger vil give større trafikgener og samtidig forringe passagergrundlaget.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







