George Orwell havde næsten forudsagt det selv.
I romanen ’1984’ sletter regeringens censorer alle spor af nyhedsartikler, der omtaler Big Brother negativt, og sender dem ned i »Hukommelseshullet«. I sidste uge blev Orwells ’1984’ og hans ’Animal Farm’ udsat for det samme på Amazons e-bog Kindle, hvor man trådløst kan downloade hundredtusindvis af bøger, aviser og magasiner frem for at købe papirudgaverne. Amerikanske ejere af Kindle vågnede op og konstaterede, at Orwell-romanerne ’1984’ og ’Animal Farm’ over natten var sporløst forsvundet fra deres Kindle. Som sendt i Hukommelseshullet.










