Mange af Danmarks provins- og kunstbiografer risikerer lukning, hvis ikke de får økonomisk støtte til at omstille sig fra de gamle filmfremvisere til de nye digitale fremvisere, som bliver normen i løbet af få år. Derfor er det nødvendigt at gribe ind og give biograferne en pose penge til omstillingen, som vil koste 600-800.000 kroner pr. biografsal, mener Socialdemokraterne. Partiet vil have spørgsmålet med i efterårets filmforlig i Folketinget. Socialdemokraterne har tidligere foreslået en låneordning med afdrag over 30 år, men efter at have drøftet ideen med Foreningen af Mindre og Mellemstore Biografer, FMMB, er Socialdemokraterne parate til at give en regulær støtte til hver biograf, som kickstart ind i den digitale virkelighed. Farvel til gamle filmruller om to år Eksperter forudser, at den gammeldags filmrulle og filmfremviser vil være historie allerede ved udgangen af 2012, og til den tid kan biografer uden digitalt udstyr stort set ikke vise film. »Vi er indstillede på at give biograferne den kickstart, de ønsker. Vi vil gerne være med til at levere det engangstilskud, der skal til, for at biograferne kan hente resten hjem i kommunerne og hos private sponsorer. Det er afgørende for os, at man bevarer de små biografer, der overlever på frivillig arbejdskraft i de små samfund i Danmark. Samtidig er det nødvendigt at fastholde kunstbiograferne«, siger kulturordfører Mogens Jensen. Venstre: Lokalområdet bør sikre biografen Også Venstre er interesserede i at beholde så mange biografer som muligt. Kulturordfører Troels Christensen vil ikke afvise, at der kan komme penge fra Folketinget, men mener som udgangspunkt, at det er lokalområdet, de lokale kommuner og lokale sponsorer, der bør sikre, at der fortsat er en biograf i deres område. »For de små biografer i udkantsområder må det først og fremmest være kommunernes ansvar, hvis de ønsker at bevare et kulturtilbud som en biograf. Vi vil meget gerne være med til at konstruere en løsning, når der kommer et konkret udspil fra biograferne. Men det er helt afgørende, at der er lokal opbakning bag biografen, og derfor skal den også hente de fleste penge lokalt«, siger han. 70-75 biografer har ikke penge nok Problemet for de små biografer i provinsens mindre byer, og de såkaldte art cinemas, der viser mere kunstneriske film, er, at de – ud fra et kommercielt synspunkt – ikke er interessante.
For de sidder kun på en 4-5 procent af omsætningen. Til gengæld er de ofte det eneste kulturtilbud i lokalområdet. Brancheforeningen Danske Biografer, der dækker både de store biografkæder og de små foreningsbiografer, skønner, at 70-75 af Danmarks 164 biografer ikke har penge til det nødvendige digitale udstyr. Filmstudier støtter store biografer De amerikanske producenter er parate til at betale et såkaldt Virtual Print Fee – en støtte, der følger med digitale premierer – til de større biografer, der går fra gamle filmfremvisere til nyt digitalt udstyr. Det er de, fordi distributionen af digitale filmkopier er langt billigere end distributionen af store tunge filmruller. Til gengæld er det digitale udstyr langt dyrere for biograferne end de gamle filmfremvisere og kræver også mere vedligeholdelse. Derfor vil studierne gerne være med til at betale noget af udgiften for at få den langt billigere distribution. Men de små biografer kan godt pakke drømmene om Virtual Print Fee langt væk, mener områdechef for Publikum og Formidling i Det Danske Filminstitut, Steffen Andersen-Møller. »De amerikanske studier vil formentlig støtte de større biografer, de vil næppe sende penge til de små biografer. De små biografer må betale det hele selv«, siger han. Kopistøtte kan forvandles til digital støtte I dag er der en kopistøtte på omkring 7 millioner årligt for at få danske film ud i så mange filmkopier som muligt. Mogens Jensen (S) mener, at man kan inddrage den og i stedet bruge pengene på digitalisering af de små, fattige biografer. Men det vil skade udbredelsen af dansk film, siger Steffen Andersen-Møller: »Kopistøtten bruges til at støtte danske film i konkurrence med især amerikanske, så de kommer billigere ud til biograferne. Og der vil også i fremtiden være brug for den støtte til dansk film over for de markedsføringsstærke amerikanske studier. At bruge kopistøtten på digitalisering af de små biografer vil være at save det ben over«. Små biografer må lukke uden hjælp Filminstituttet er sat i verden for at få dansk film ud til så mange som muligt, og derfor er det vigtigt, at folk i udkantsområder og langt fra større byer også i fremtiden kan gå i biografen, understreger Steffen Andersen-Møller, der forventer, at spørgsmålet om statens, kommunernes og regionernes rolle bliver taget op i efterårets filmforhandlinger. De 70-75 biografer, der ikke har råd til digitalisering, må lukke uden økonomisk hjælp, forudser Filminstituttet.
