E n billet til Den Kgl. Ballet eller Opera udløser over 1.000 kroner i statsstøtte, mens en billet til en koncert i Vega udløser 25 kroner. Dansk film ses af næsten alle og koster under 20 kroner per seer, hvis man regner visning på tv med. Hvorfor skal den kunst, som de højtuddannede og velstillede holder af, have mest i støtte? »Det hænger sammen med, at kunst med masser af levende mennesker på scenen er dyrere end en teknologisk reproducerbar kunstart som film. Der ligger noget i selve produktionsformen, som gør, at støtten boner ud på den måde per billet. Man giver støtten, så alle mennesker har mulighed for at betale og gå ind og se opera og ballet. Vil man undgå endnu større social skævhed i kulturforbruget, må det offentlige støtte«, siger Jørn Langsted.
Han leder Kulturpolitisk Forskningscenter på Aarhus Universitet og stod blandt andet i spidsen for analysen ’Spændvidder’ om dansk kunststøtte. Københavnske Vega er et veletableret spillested. Alligevel kan man sagtens forestille sig, at det går nedenom og hjem, hvis der mangler millioner i kassen. Det kan man ikke forestille sig med Det Kongelige Teater? »Nej, det kan man ikke. Kulturarvens institutioner og især Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Det Kongelige Teater og den slags lukker ikke, uanset hvor dårligt det går. At nogen skulle tage 100 millioner kroner fra Det Kongelige og lægge over til Vega og den rytmiske musik, kan man heller ikke forestille sig. Det er helt illusorisk. Det ville ingen regering finde på. Men det ville være en god ide at diskutere fordelingen. For den rytmiske musik har været i klemme i mange år på de almindelige spillesteder rundt om i landet. Det kræver mere i støtte, hvis kvaliteten og variationen skal opretholdes«.
