Den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) går nu ind i diskussionen om, hvem der bærer ansvaret for, at Blekingegadebanden trods årelang overvågning ikke blev bremset, før den i 1988 skød en ung betjent i Købmagergade. Han har svært ved at forstå, hvorfor interessen kun samler sig om PET’s og Justitsministeriets rolle i forbindelse med et afgørende millionkup i 1983, mens den myndighed, der skulle opklare røveriet – kriminalpolitiet i Lyngby – går ram forbi i Peter Øvig Knudsens prisbelønnede værk om de venstreorienterede kriminelle. »Sandheden er, at PET i 1983 gav Lyngby Politi navnene på Blekingegadebandens medlemmer og fortalte, at vi mente, at de kunne stå bag røveriet. Hvad mere kan man forlange af en efterretningstjeneste. Særligt, når vi i dag ved, at et vidne i Lyngby havde set en af røverne. Hvorfor brugte kriminalpolitiet ikke oplysningerne, afhørte bandens medlemmer og konfronterede dem med vidnet. Det er sagens virkelige gåde«, siger Ole Stig Andersen.
»Absurd« fremstilling
Han tilføjer, at PET af hensyn til sine udenlandske kilder ikke kunne videregive alle hemmelige oplysninger om Blekingegadebanden, der havde nære kontakter til den palæstinensiske terrorgruppe PFLP.
Men ifølge Ole Stig Andersen var det en stor hjælp at få serveret navnene på de mulige gerningsmænd til danmarkshistoriens dengang største røveri: »Derfor er det absurd, når det bliver fremstillet, som om PET nærmest spændte ben for efterforskningen i Lyngby. Det giver jo ingen mening, at vi først skulle udlevere navnene på de mistænkte og bagefter forsøge at lægge hindringer i vejen for opklaringen af røveriet«. Minister: Chokerende oplysninger Blekingegadesagen er igen blevet aktuel, efter at forfatteren Peter Øvig Knudsen har fået adgang til nogle hidtil ukendte dokumenter, der indgår i en ny udgave af hans bog om Blekingegadesagen.
