Selv Postmand Per er gået fallit

Postman Per er glad - men det er hans ejere ikke. De har en gæld på en milliard kroner. Foto: Partyware
Postman Per er glad - men det er hans ejere ikke. De har en gæld på en milliard kroner. Foto: Partyware
Lyt til artiklen

Han har skabt ro og stabilitet i mange danske børnefamilier såvel som hjem overalt på kloden. Men nu er også den sympatiske Postmand Per og hans lille kat Emil ude i sit livs krise. Det britiske underholdningsselskab bag den populære dukkefilm, Entertainment Rights, har netop annonceret, at det ikke har kunnet rejse den nødvendige kapital til at drive forretningen videre.

Kæmpegæld
Virksomhedens gæld på op mod en milliard kroner har fået kreditorerne til at opgive at sende virkelighedens Postmand Per ud med rykkerbreve, der aldrig blev besvaret.

Så nu er Entertainment Rights, der også står bag en stribe andre kendte børneserier, kollapset. Et andet selskab, Boomerang Media, vil dog med pengemænd fra Chicago forsøge at puste nyt liv i dukkefiguren.

Den økonomiske krise rammer vidt og bredt, og hvis man skal tro den britiske finansminister, Alistair Darling, er der desværre ikke udsigt til snarlig bedring. 30 procent ekstraarbejde i taxien G20-topmødet i London i sidste uge har ellers skabt håb om lysere tider, og efter at verdens statsledere torsdag blev enige om en gigantisk hjælpepakke, kaldte premierminister Gordon Brown det for »dagen, hvor verden fandt sammen i kampen mod recessionen, ikke gennem ord, men med en plan for økonomisk genoprejsning og reform«. Det ville dog være synd at sige, at briterne vågnede op til en helt ny virkelighed, selv om solen skinner, og magnolietræerne er sprunget ud. Londons taxachauffører klager stadig over, at de er nødt til arbejde 30 procent mere for at tjene den samme hyre som for blot et par år siden. I et interview med avisen The Sunday Times erkendte Gordon Browns finansminister da også, at regeringen har været for optimistisk i sine prognoser, og at situationen er »værre end vi troede«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her