Nationalmuseet dropper alle særudstillinger, Orlogsmuseet lukker, og Det Kongelige Teater ser sig tvunget til at lave flere genopsætninger.
Det er sparetider i kulturlivet, hvor regeringen vil skære cirka 600 millioner kroner over de næste fire år.
Men spørger man danskerne – og det har Megafon gjort i en undersøgelse for Politiken – er kulturlivets spareøvelser ikke nødvendigvis nogen dårlig nyhed.
I undersøgelsen blandt et repræsentativt udsnit af vælgerbefolkningen svarer 51 procent, at der efter deres mening skal bruges ’færre’ eller ’meget færre’ penge på kulturinstitutioner, end der bliver nu. 38 procent vil bevare det nuværende niveau, mens 5 procent vil give ’flere’ eller ’mange flere’ penge.
Blandt 21 kategorier af forskellige statslige udgifter udpeger de fleste også kulturinstitutioner som sparemål nr. 1.
»Kulturen er et spareobjekt, der for mange vælgere er nice to have og ikke need to have sammenlignet med tunge velfærdsområder som sygehuse, undervisning og daginstitutioner«, siger Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
Han har løbende undersøgt, hvilke poster vælgerne gerne vil spare på. Her ligger kulturen typisk i toppen sammen med udgifter til forsvar, ulandsbistand og flygtninge og indvandrere.
På visse måder er Kulturministeriet et elitært ministerium
Bertel Haarder, kulturminister
Lektor i teatervidenskab Stig Jarl fra Københavns Universitet giver politikerne skylden for danskernes kulturelle sparelyst.
»Kulturen opfattes som flødeskum, ikke som rugbrød. Når det så samtidig er lykkedes politikerne at bilde befolkningen ind, at vi nærmest er på fallittens rand, er det jo klart, at folk siger, at man kan spare flødeskummet væk«, siger han.
Når man spørger ind til, hvor vælgerne primært synes, der skal skæres i kulturbudgetterne, kommer kunststøtten til kunstnere og forfattere ind på en førsteplads. De klassiske scenekunster opera og ballet kommer ind på anden- og tredjepladsen. På en fjerdeplads og femteplads kommer kunstmuseerne og produktionen af danske film.
Kulturminister Bertel Haarder (V) er godt klar over, at han står i spidsen for et ministerium, som mange sagtens mener kan blive mindre.
Ligesom andre områder af den offentlige sektor bliver kulturen ramt af regeringens planlagte grønthøsterbesparelser på 2 procent om året over de næste fire år. Og på kulturområdet giver det altså rundt regnet 600 millioner kroner mindre til forestillinger og udstillinger.
»Og jeg skal hilse og sige fra både teatre og museer og orkestre, at de synes, det er meget«, siger Bertel Haarder.
Jeg siger ikke, at folk er dumme, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at mange mangler kulturel uddannelse og viden om, hvad de går glip af
Gudrun Hasle, billedkunstner
Hvorfor skal vi fortsat bruge så mange penge på de her ting, hvis der er stor sparevilje i befolkningen?
»Det skal vi, fordi vi ikke skal have flertalstyranni. Det kan ikke være sådan, at fordi et flertal ikke bryder sig om opera, så skal vi ikke have opera, eller fordi et flertal ikke bryder sig om moderne kunst, så skal vi ikke have moderne kunst«, siger ministeren.
»På visse måder er Kulturministeriet et elitært ministerium. Det afspejler sig i sådan en undersøgelse. Og det er jeg ikke flov over, for sådan noget skal Danmark også have«, siger Bertel Haarder og peger på, at »eliten smitter af på bredden«.
Kunstnere i Porsche
At det lige er støtten til kunstnere og forfattere, størstedelen mener, der skal spares på, overrasker ikke Peter Duelund, lektor ved Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.
