Det siges, at kritikken er for sur og negativ. At de, der kritiserer i vores samfund, ikke selv har noget positivt bud på, hvad man skal gøre, men bare peger fingre og skælder ud. Det lyder som et opgør med en sur onkel, der sidder tilbagelænet og brokker sig. Nu skal onklen have dårlig samvittighed, fordi han har spredt dårlig stemning.

Og så skal han begynde at bage boller, stille blomster frem og komme med forslag til, hvordan man kunne gøre alting bedre. Holdningen er, at man ikke skal kritisere, hvis man ikke selv har et bedre alternativ. For så er det bare nej-hat og billig brok.