»Peter Lundins redskaber er fascinerende af samme grund, som vi bliver tiltrukket af gyserfilm og krimier«, siger Thomas Brudholm, lektor på Københavns Universitet og forsker i folkedrab og ondskab.
»Vi har måske en trang til at bevidne den ekstreme ugerning, de ting, der ikke må ske, men alligevel sker. Vi har gjort vores hverdag overskuelig og forudsigelig ved at putte den i kasser og skemaer. Og jo mere vi gør det, jo mere fascinerende bliver det monstrøse og uhyggelige, der falder uden for«, siger han.








