Det er bare to uendeligt små og ret forkullede vindruekerner, og mere end de ligner noget, Indiana Jones ville have vendt sig efter, ligner de et par knoldede klumper af sur jord. Men de to kerner fra sen jernalder er netop kåret som et af årets 10 arkæologiske fund herhjemme.
Man troede nemlig ikke, at vikingerne dyrkede vin, og det tyder de to små arkæologiske kernefund på, at de gjorde. Hidtil har ældst lokaliserede vindruekerne været fra helt fremme i middelalderen og dermed 600-700 år yngre, fortæller den glade finder, arkæobotaniker og museumsinspektør på Nationalmuseet Peter Steen Henriksen.








