Hun er placeret solidt i midten på plakaten til den nye Star Wars-film. Lyst op som en sand heltinde. Man kan næsten ikke være i tvivl om vigtigheden af den første kvindelige hovedkarakter i serien, Rey, spillet af Daisy Ridley.
Alligevel valgte legetøjsfirmaet Hasbro i første omgang ikke at inkludere Rey, da de i september sidste år lancerede deres nye Star Wars-version af brætspillet Monopoly. I spillet, der udkom kort før filmens premiere, optræder ellers en stribe andre karakterer fra 'The Force Awakens', blandt andre den onde skurk Kylo Ren (som i øvrigt er placeret bag Rey på filmens plakat).








