Torsdag 1. oktober er Arkitekturens Dag – arkitekturens internationale kampdag – og blandt mange andre arrangementer kan arkitekturinteresserede den dag komme med på en speciel rundvisning i et af Danmarks arkitektonisk mest markante bygninger: Det Kongelige Biblioteks bygning ved den københavnske havnefront.
Huset, som er kendt under navnet Den Sorte Diamant på grund af overfladebeklædningen med sort granit fra Zimbabwe, er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen og blev indviet i 1999.








