En lang række københavnske kulturarrangementer og private og offentlige institutioner skal for fremtiden ikke regne med en hjælpende hånd fra Københavns Kommune til opstilling af scener, telte, stole og andet udstyr. I mange år har det kommunale KulturService tilbudt børnehaver, beboerhuse, sportsforeninger og diverse festivaler, at de har kunnet leje udstyr til favorable priser og desuden få hjælp til at etablere strømforsyning.
Men nu har kommunens Teknik- og miljøforvaltning indstillet til Borgerrepræsentationen, at KulturService lukkes så hurtigt som muligt. Årsagen er, at KulturService i 2009 har haft et underskud på 1,6 mio. kr., og de penge kan man ikke finde på budgetterne. »Vi indrømmer gerne, at det er et dilemma. For de arrangementer, som KulturService har været til gavn for, ser vi jo gerne fortsætter«, siger områdechef Ivan Partov. Underskud på 1,6 millioner Men når det har vist sig, at KulturService giver et årligt underskud på 1,6 millioner kroner, så er der i realiteten kun tre muligheder:










