Når man kigger på kortet over de mange københavnske udviklingsprojekter, som står til at blive realiseret i løbet af de kommende årtier, springer en ting i øjnene: Det er ved at være slut med store sammenhængende tidligere industri- og havneområder i København, hvor planlæggerne ikke allerede har tænkt store tanker. Ret beset er der kun ét tilbage: Refshaleøen. Spektakulært og æstetisk forfald
Men også her begynder fremtiden så småt at melde sin ankomst. I dag henligger det tidligere værftsområde som et studie i spektakulært og æstetisk forfald - en legestue for kreative virksomheder og alternative måder at tjene penge på. Og med sin egen heavy metal-festival, Copenhell. Men langtidsplanerne for hovedstadens infrastruktur mere end antyder, at også Refshaleøen inden for en overskuelig fremtid vil blive genstand for den store totalplanlægning.
Store investeringer I november sidste år vedtog Borgerrepræsentationen at arbejde videre med et forslag til en boret havnetunnel og omfartsvej fra Svanemøllen i nord til Sjællandsbroen i syd. Inklusive en stor til- og frakørsel på Refshaleøen. Og planerne for en kommende metroring, der skal binde Amager sammen med Sjælland, inkluderer en station på B&W's gamle område. LÆS OGSÅHer er planen, der skal løse Københavns befolkningsboom Investeringer i den størrelsesorden - vi taler om trecifrede millionbeløb - foretager man ikke af hensyn til eksperimenterende dukketeatre og små tegnestuekollektiver. De kræver et stort underlag af både boliger og erhverv.
En kedelig by Men tiden er kommet til, at planlæggerne og politikerne i København begynder at tænke sig rigtig godt om, inden de slipper arkitekterne løs på Refshaleøen. Det mener Jens Kvorning, professor på Kunstakademiets Arkitektskole og leder af Center for Byplanlægning. »En by er kun interessant, hvis den både har det mainstream - og samtidig de billige arealer og lokaler, hvor alt det alternative kan ske«, siger han. Og derfor er Refshaleøen i dag et fantastisk vigtigt område for fremtidens København, mener Jens Kvorning: »Hvis der kun er plads til de funktioner, der kan betale en dyr husleje, så har du lavet en rigtig kedelig by. Og København nærmer sig den situation. De områder, som kan rumme det alternative, er ved at forsvinde«. Leve vankelmodigheden Hidtil er Refshaleøen undsluppet den store planlægning, fordi tilgængeligheden er så dårlig. »Men hvis der kommer en omfartsvej med frakørsel, og tilgængeligheden i det hele taget bliver bedre, kan man risikere, at der bliver bygget. Og så vil balancen i København tippe«, siger Jens Kvorning.
LÆS OGSÅAmerikanere, østjyder og børn giver boom i København Derfor håber han, at politikerne på rådhuset vil holde tungen lige i munden, så byudviklingen ikke kommer til at gå for hurtigt. »Faktisk har der i perioder været pres på for at få udviklet Refshaleøen. Heldigvis har politikerne indtil nu været cool. For hvis man ser de projektforslag, der kom i midten af 1980'erne, så siger man i dag: Gud fader bevares, det var da godt, at de ikke blev til noget. Nogle gange er langsommelighed og vankelmodighed en god ting«, siger Jens Kvorning.
Plads til mangfoldighed Et af mange eksempler på, at der på Refshaleøen er plads til forretninger og aktiviteter, som ikke rigtig ville kunne finde sig til rette andre steder i byen, er Halvandet - på 11. år strandbar, restaurant og vandingshul for 100.000 gæster i løbet af en god sommersæson. Halvandets indehaver Jens-Peter Brask er enig i, at der skal være plads til mangfoldighed. For den brede befolkning. For, som han siger: »Det skulle nødig blive sådan, at hele havnefronten til sidst ligner byggerierne på Islands Brygge - som graffitimalerne kalder 'Yuppietown'«. Rødovre er o.k. Da Jens-Peter Brask og hans partnere for tolv år siden ledte efter et sted til Halvandet, faldt blikket ret hurtigt på Refshaleøen ud til havnebassinet. Godt nok lå stedet geografisk langt væk i forhold til den mere etablerede del af by- og nattelivet - folkene bag Halvandet var de første, der etablerede sig herude. Til gengæld var der plads til de store armbevægelser. »Med et sted som Halvandet er det vigtigt, at man kan gøre, hvad man vil - naturligvis inden for lovens rammer og rimelighedens grænser. En restaurant kan larme og lugte, og derfor er det vigtigt, at vi er på god afstand af boliger, så der ikke er nogen, der hele tiden åbner vinduet og siger, vi skal skrue ned«, siger han. Fordi ejerne - udviklingsselskabet By & Havn - ikke havde brugt en masse penge på at sætte stedet i stand, var huslejen til at betale. Og uanset hvor alternativ ens forretning er, skal der være plus på bundlinjen. Alt i alt er det, konstaterer Jens-Peter Brask, umuligt at forestille sig et projekt som Halvandet på for eksempel Islands Brygge. LÆS OGSÅKøbenhavn siger ja til 12 kilometer havnetunnel I modsætning til Jens Kvorning er han ikke så nervøs for Københavns fremtid. Heller ikke, hvis Refshaleøen ad åre bliver bygget til med nye bolig- og erhvervsområder. »De store områder skal jo udvikles. Der skal tjenes penge«, siger Jens-Peter Brask. Og i øvrigt vil der blive ved med at dukke nye 'gamle' områder op, mener han: »Når man engang tager fat på Refshaleøen, vil der måske være nogle af de områder, der er bygget i 1970'erne og 80'erne, der er blevet forladt. Der vil hele tiden være en forandring og steder, som bliver gamle og ubrugelige. Det vil bare være nogle andre steder, og det har jeg ikke noget problem med«. Så måske sidder vi en skønne dag ude i Rødovre, fordi et eller andet område dér er blevet det hippe sted? »Ved du hvad, jeg kommer fra Roskilde. Det er jeg ikke for fin til«.