Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
havneløb. I gamle dag var der ingen havn på Vejrø, så de lokale trak deres både op på stranden. Siden blev der etableret to kampestensmoler. Nu er de forstærket, og der er bygget et helt nyt havneanlæg med plads til 85 både.
Foto: Simon Fals

havneløb. I gamle dag var der ingen havn på Vejrø, så de lokale trak deres både op på stranden. Siden blev der etableret to kampestensmoler. Nu er de forstærket, og der er bygget et helt nyt havneanlæg med plads til 85 både.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rigmand vil bevise at 'ærlig kapitalisme' er vejen frem for Udkantsdanmark

Saxo Bank-medejers private øprojekt begynder at blomstre på Vejrø.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Allerede på havnen i den lille nordlollandske havneby Kragenæs begynder man så småt at ane omfanget af Saxo Bank-medejer Kim Fournais’ private øprojekt.

Ved bolværket, fortøjet i forlængelse af hinanden, ligger ’Vejrø I’ og ’Vejrø III’.

Førstnævnte er et fragtskib. Ikke noget stort fragtskib, godt 15 meter langt, men dog et fragtskib.

»Der er rigtig megen logistik forbundet med det her. Alt skal sejles til og fra øen«, forklarer Mark Harrop Hansen.

Maritim chef og skibsfører står der på hans visitkort, og foruden de to skibe har han også en personalebåd at gøre godt med.

Han tager imod på kajen og skal sejle os til Vejrø, der ligger ude midt i Smålandsfarvandet mellem Sjælland og Lolland, cirka 20 minutters sejlads fra Kragenæs.

Står for transport til og fra øen ’Vejrø III’ er et hurtigsejlende passagerfartøj med plads til 12. Vi hopper om bord, fortøjningerne bliver løsnet, båden tøffer væk fra kajen og vender stævnen mod nord.

Godt ude af havnen speeder skibsføreren op. Der blæser en frisk vind fra vest, bølgerne er vel en halv meter høje, men båden sejler så hurtigt, at den skærer sig igennem.

Mark Harrop Hansen har tidligere sejlet langfart. På kemikalieskibe.

Så søgte Vejrø en mand, som kunne stå for transport af både mennesker, dyr og varer til og fra øen, og hvad der i øvrigt måtte være af logistik, og som kunne stå for drift og vedligeholdelse af øens fyrtårn:

»Og det lå lige til mit højreben«.

Han er født og vokset op på egnen, men flyttede væk for mange år siden. Nu vender han tilbage med sin kæreste. Parret skal bo i Kragenæs.

»Jeg skal ikke væk fra det her job. Det er fantastisk at arbejde et sted som Vejrø«.

Spejdere skal rydde op i 15.000 kvadratmeter kælder på Middelgrundsfortet Kilde: politiken.tv / Jakob Hvide Beim. Foto: Anders Skjold Jensen. Klip: Henrik Haupt

En forfalden losseplads
Kim Fournais har altid drømt om at eje sin egen ø.

»Så da Vejrø i 2000 blev annonceret til salg, tænkte jeg, at den ville jeg gerne købe. Men dengang havde jeg slet ikke råd til det«, siger han.

Nogle år senere købte investeringsfirmaet General Atlantic en del aktier i Saxo Bank, og så blev Kim Fournais for en pris på 25 millioner kroner den glade ejer af 155 hektar ø.

Vi sidder på hans kontor øverst oppe i Saxo Banks domicil på Tuborg Havn.

Herfra styrer han sammen med makkeren Lars Seier Christensen banken, som har tjent milliarder især på at hjælpe kunder med at styre deres valutahandler.

Vejrø har altid været meget isoleret, fortæller han, og helt tilbage i 1400-tallet var øen tilholdssted for sørøvere, som her i ro og mag kunne dele rovet.

Frem til 1920’erne boede der på Vejrø 70-80 fastboende, som levede af landbrug, fiskeri og jagt. Der var skole, købmand og kirkegård på øen, men ingen kirke.

Der var heller ingen havn, så de lokale trak deres både op på stranden.

Har brugt over 200 mio. på øen
I 1950’erne begyndte affolkningen af øen for alvor. Engang i 60’erne flyttede fyrmesteren, og snart var der kun ganske få mennesker tilbage.

Så blev øen købt af en entreprenør fra Lolland. Han havde tænkt sig at bruge den til jagt, satte 25.000 fasaner ud og anlagde foruden en havn med to molehoveder af store kampesten også en lille græslandingsbane. Men entreprenøren gik rabundus.

»Ikke på grund af Vejrø. Men det kunne det nu godt have været. For det er dyrt, sådan noget. Det kan jeg skrive under på«, siger Kim Fournais.

Vejrø blev købt af et brødrepar, men de gjorde ikke noget særligt ved øen, så da Kim Fournais i 2005 overtog Vejrø, var første prioritet at få ryddet op:

»Der lå bjerge af gamle flasker og vaskemaskiner. Husene var fuldstændig forfaldne, de manglede gulve og vinduer, og der var graffiti over det hele. Så vi startede med at fjerne 100 ton affald«.



Derpå kontaktede Fournais og hans stab den daværende Rødby Kommune for at få udformet en ny lokalplan for Vejrø. For det var meget begrænset, hvad den gamle tillod. Nærmest ingenting, siger Kim Fournais, og han havde store planer.

»Jeg tænkte, at det var enten-eller«, siger han.

I dag, otte år efter overtagelsen, har Kim Fournais brugt over 200 millioner kroner på at realisere sin drøm.

En mangehovedet forretning
Mens vi om bord på ’Vejrø III’ er på vej ind, er flere skibe på vej ud af marinaen på Vejrø, bl.a. et gammelt sejlskib med rødbrune sejl og tysk flag på hækken.

Havnens kampestensmoler er renoverede og udbyggede. Her midt på formiddagen er cirka en fjerdedel af pladserne optaget.

Vi lægger til ved midtermolen og bliver modtaget af Michael Wilson. Han er general manager på øen og foreslår, at vi går op til Skipperly.

På vejen passerer vi forbi den helt ny bade- og toiletbygning og længere fremme tennisbanen, boldbanen og legepladsen.



Før Fournais købte øen, var Skipperly cafeteria og forvalterbolig. Den oprindelige bygning blev revet ned og er nu genopført som reception og gårdbutik, hvor gæsterne kan købe kød og grønt fra øens økologiske landbrug, og restaurant.

Med åbent køkken og trappe ned til en vinkælder. Stilen er hvide vægge, plankegulve og kraftige egetræsbjælker. Enkle træborde og kurvemøbler. Rustikt, kort sagt.

Fra Nimb til Vejrø
Vi sætter os ud på terrassen med udsigt over en stor plæne – med blandt andet en nyanlagt helikopterlandingsplads – som går over i strandeng, hvor sorte og brune får græsser, og længst ude havet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Solen skinner, og hvidtottede skyer driver hen over himlen.

Michael Wilson er oprindelig uddannet kok. Han kom til Vejrø fra en stilling som restaurantchef på Nimb i Tivoli og bor nu fast på øen i den gamle fyrmesterbolig med sin kone og to børn – som hver dag skal sejles i henholdsvis institution og skole på Fejø.

Det er, fortæller han, fantastisk at få mulighed for at bo et sted som Vejrø, hvor man hele tiden er tæt på naturen. Men det er selvfølgelig også en udfordring for en ung familie.

»På en dag som i dag bliver man ekstra glad. Men det var godt nok også en lang vinter at komme igennem«, siger Michael Wilson.

100 hektar store økologiske landbrug
Forretningen Vejrø består foruden marinaen og restauranten af et hotel og udlejning af feriehuse – det hele lokaliseret i øens gamle gårde og huse, der enten er revet ned og genopbygget eller renoveret efter alle kunstens regler.

Og af det 100 hektar store økologiske landbrug med fårene, fritgående grise, køer og kyllinger. På markerne dyrkes der bl.a. kløver og korn som foder til dyrene.

Desuden er der anlagt en urtehave på to hektar og et drivhus og orangeri i victoriansk stil på 1.200 kvadratmeter. Et byggeri, mange botaniske haver ville være stolte af.



Landbruget forsyner restauranten og gårdbutikken med friske råvarer.

Men det er meningen, at der skal produceres grøntsager nok til, at der kan blive en god forretning ud af at sælge af dem andre steder end på Vejrø, fortæller Michael Wilson.

Vi bliver enige om at gå en tur øen rundt for at se på bedriften.

Ærlig kapitalisme
Der er to overordnede formål med Kim Fournais’ Vejrø-projekt. Et økonomisk og et politisk, siger han:

»Vi har jo et lavrentemiljø for tiden. Hvis du nu har noget opsparing, så kan du købe obligationer, men du får ingen renter af dem. Min idé er at se, om man i stedet kan investere i noget, der er sjovt. Selvfølgelig er det risky business, for det kan være, at der ikke kommer nok kunder i butikken. Men hvis vi kan sælge billetter dernede, så kan der også komme et fornuftigt cash flow ud af det«.



Så Vejrø er et forretningsprojekt?

»Ja, 100 procent«.

Der er ikke noget filantropi i det?

»Nej, det er der sgu ikke. Jeg vil gerne vise, at privat foretagsomhed faktisk kan tage et stykke Udkantsdanmark, som havde et potentiale, men henlå som en decideret losseplads, og så vende det rundt. Ikke for statens penge, ikke for andres, men for penge, jeg selv har tjent. Jeg vil gerne vise, hvordan den ærlige kapitalisme arbejder«.

Nej tak til pommes frites-turister
Om projektet kan blive til en god forretning, er det for tidligt at sige noget om. Restauranten og marinaen har været i drift i nogle år, men 2013 er første sæson, hvor der ikke kører store entreprenørmaskiner rundt på øen.

»Vi vil ikke annoncere, for det kan projektet ikke bære. Det er en lille ø, og den skal ikke overrendes af pommes frites-turister. Vejrø er for et publikum, som prioriterer«, siger Kim Fournais.

Det koster 450 kroner i døgnet for både op til 15 meter at ligge i marinaen, og det er mellem to og tre gange prisen i andre marinaer.

»Jeg synes personlig ikke, det er dyrt. Så kan det godt være, at nogen vil sige: Det er godt med dig, du er rig. Men i andre havne skal du betale for alt muligt, el og vask, for eksempel. Her er det alt inklusive, du kan bruge faciliteterne uden at skulle betale ekstra«, siger han.

Ikke kun for de rige
Så det er, mener Kim Fournais, helt forkert, når det er blevet sagt, at Vejrø kun er for de rige. Folk er velkomne til at tage deres egen mad og drikkevarer med.

Man kan selv bestemme niveauet, siger han og fortæller, at der i begyndelsen også var en del skepsis i den lokale kommune over projektet: »De tænkte vel: Hvad er det for en charlatan, der kommer her. Men nu er de rigtig hjælpsomme og proaktive. Vi har lagt vægt på så vidt muligt at bruge lokal arbejdskraft, og vi har et fint samarbejde med Lolland Kommune«.

Det bekræfter borgmester Stig Vestergaard, der er socialdemokrat, da jeg ringer ham op: »Alt, hvad der kan være med til at fremme turismen i vores område, hilser jeg velkommen«.

Luksus for pengene

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det tager knap par timer at slentre øen rundt, når man også skal et smut ind i drivhusene og smage på tomaterne, og når man skal besigtige værelserne på hotellet og udlejningshusene.

Og i øvrigt tage sig tid til at nyde naturen, en blanding af marker, hegn og områder med vildtvoksende krat og skov og strandenge. Og det overalt nærtliggende hav og himlen – og stilheden.

LÆS OGSÅ Tilbage på havnen møder vi Jette Sørensen og Kim Andersen fra henholdsvis Slagelse og Sorø. De er på sejltur med venner og familie og har været her flere gange. Både før og efter omvæltningen.

Jette Sørensen tøver lidt på spørgsmålet, om opholdet er den høje pladsleje værd: »Tjoh … jeg ved ikke. Det er rigtigt, at det løber op i andre havne, når man skal betale ekstra for alt muligt. Det når nu ikke op på 450 kroner i døgnet. Men Vejrø er en spændende ø, og faciliteterne er lækre«.

Og Kim Andersen synes, at beløbet er helt i orden: »Man betaler for en luksus, du ikke får andre steder«.

Ti minutter senere sætter ’Vejrø III’ kursen mod Kragenæs.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden