Det siges, at vi lever i et videnssamfund.
Og det skal nok passe. I alle fald er det i disse dage en vældig hyggelig og populær form for underholdning at gå til diverse quizzer, hvor man har mulighed for at flashe sin paratviden om dette og hint. Der er popquizzer, sportsquizzer, filmquizzer og almen vidensquizzer på diverse mere eller mindre listige steder rundt omkring i det danske land. Men hvis abstinenserne melder sig i dagtimerne, sent om natten, eller når man befinder sig i sit sommerhus, er der ingen grund til at fortvivle. Thi der er hjælp at hente på nettet.








