Det er lidt pudsigt med Danmark.
Vi går og praler af, at vi på en lang række områder er førende med hensyn til skoling og uddannelse af kunstneriske fagfolk – eksempelvis har vi en fantastisk filmskole, et suverænt rytmisk musikkonservatorium og fremragende teaterskoler – men alligevel foretrækker vi at glo på håbefulde amatører i den bedste sendetid på tv.










