0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tidslinje: 24 år med ophavsret for millioner

Schlüter og fryland har siden 1992 kradset ophavsretsmidler ind. Det er nu endt i en sag om svindel for millioner

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

1992 Advokat Johan Schlüter etablerer sammen med den nyuddannede og nyansatte jurist Susanne Fryland rettighedsforeningerne CAB og Filmkopi, der skal tage sig af henholdsvis ophavsretsmidler fra kabeltransmission og for blankbånd.

2000 Rettighedsforeningen Filmret bliver etableret. Producentforeningen bliver dannet som en sammenlægning af Foreningen af Danske Spillefilmproducenter og Producenterne. Klaus Hansen bliver sekretariatschef.

2002 Johan Schlüter forlader advokatfirmaet Bech Bruun og etablerer Johan Schlüter Advokatfirma I/S med blandt andre Susanne Fryland og Lars Halgreen som partnere og medejere.

2006 Johan Schlüter Advokatfirma flytter ind på Højbro Plads.

2009 Registrering Danmark bliver etableret i Slagelse med Susanne Fryland som direktør. Ejerkredsen består af Johan Schlüter, Susanne Fryland og Lars Halgreen, der også sammen ejer Johan Schlüter Advokatfirma I/S.

2012 Johan Schlüter Advokatfirma sælger sin aftale om at forvalte ophavsretsmidler til Registrering Danmark for 35 mio. kr.

14. maj 2014 Johan Schlüter idømmes 18 måneders ubetinget fængsel og en erstatning på godt 30 mio. kr. ved en domstol i Frankrig uden at have været til et eneste retsmøde. Sagen bliver appelleret.

18. juni 2014 Johan Schlüter fylder 70 år.

19. november 2014 Fælles bestyrelsesmøde i CAB, Filmkopi og Filmret, der ikke kan få forklaring på, hvorfor Registrering Danmark har et mellemværende med – altså skylder – CAB på 26,7 mio. kr.

27. januar 2015 Tegningsreglerne i CAB, Filmkopi og Filmret ændres, så alle udbetalinger over 1 mio. kr. skal godkendes af Producentforeningens direktør, Klaus Hansen.

29. januar 2015 Johan Schlüter Advokatfirma får at vide, at Deloitte er hyret til at foretage en uvildig undersøgelse af pengestrømmene mellem foreningerne på den ene side og Registrering Danmark og advokatfirmaet på den anden.

19. marts 2015 Deloitte afleverer delrapport, der fortæller, at Registrering Danmark har en gæld til CAB på 46 mio. kr.

20. marts 2015 De tre ejere, Johan Schlüter, Susanne Fryland og Lars Halgreen, får brev med krav om at tilbagebetale 46 mio. kr. inden 3 dage.

1. april 2015 De tre ejere underskriver gældsbrev med sikkerhed i alt, hvad de ejer, og der indgås en aftale om afvikling af gælden.

8. juni 2015 Deloitte afleverer næste rapport: Gælden er nu opgjort til mindst 118 mio. kr. og forventeligt 158 mio. kr.

11. juni 2015 De tre ejere orienteres om gælden, og producenterne opsiger aftalen om forvaltning af rettighedsmidler med øjeblikkelig virkning.

30. juni 2015 Producenternes nyoprettede selskab, Filmret ApS, overtager Registrering Danmark fra Johan Schlüter Advokatfirma for 1 krone. Johan Schlüter og Lars Halgreen bortviser Susanne Fryland fra advokatfirmaet Producentforeningens direktør, Klaus Hansen, indgiver politianmeldelse for en række kriminelle forhold, som de mener, at Deloittes undersøgelser har afdækket, heriblandt uretmæssige hævninger på de tre rettighedsforeningers konti for ikke under 100 mio. kr. Samme aften fortæller Producentforeningen i en længere medlemsorientering om sagen.

1. juli 2015 Pressen skriver om bedrageriet, og Johans Schlüter Advokatfirma politianmelder Susanne Fryland for bedrageri, underslæb og mandatsvig. Lars Halgreen går ud på advokatfirmaets vegne og forklarer offentligheden, at advokatfirmaet intet kendte til den omfattende svindel i Slagelse.

19. august 2015 Susanne Fryland udtaler sig for første og eneste gang i sagen. Til avisen Sjællandske siger hun: »Jeg mener, at jeg er uskyldig, og at nogen blot skulle bruge en syndebuk«, og tilføjer, at hun tror, at anden runde bliver »sjovere«.

Annonce

18. september 2015 Finans.dk skriver, at bagmandspolitiet har sigtet Susanne Fryland for underslæb.

5. oktober 2015 Johan Schlüter bliver frikendt for de største anklager i Frankrig. Han skal ikke i fængsel eller betale erstatning på 30 mio. kr. Han bliver dog idømt en bøde 0,5 mio. kr. for at have bedraget en fransk rettighedsorganisation og et musikforlag. Sagen bliver appelleret til den franske højesteret.

6. oktober 2015 Johan Schlüter Advokatfirma bliver erklæret konkurs ved Sø og Handelsretten, efter at Johan Schlüter og Lars Halgreen selv har indgivet konkursbegæring.

23. november 2015 Susanne Fryland bliver erklæret konkurs.

9. december 2015 Johan Schlüter bliver erklæret konkurs.

26. februar 2016 Finans.dk skriver, at bagmandspolitiet nu også har sigtet Johan Schlüter og Lars Halgreen i bedragerisagen.

Læs mere

Læs mere