Museer bør miste støttekroner, hvis de får dårlige kvalitetsvurderinger. Det mener Forstadsmuseets fungerende chef, Anja Olsen, som gentagne gange har fået gode kvalitetsvurderinger, men ikke har kunnet få statsanerkendt sit museum i Hvidovre. Samtidig fastholder statsanerkendte museer deres støttekroner på trods af dårlige faglige vurderinger. Det får nu museumschefen til at reagere.
»Det kunne være en mulighed at kigge på, om de statsanerkendte museer, der får dårlige faglige kvalitetsvurderinger, skal miste deres støttekroner, så andre museer med gode vurderinger kan blive statsanerkendt«, siger Anja Olsen.








