Politisk betonet kunst kan være underspillet, subtil, ironisk, satirisk – og så kan den bare være grumt virkelighedsnær som her, hvor den syriske kunstner Tammam Azzam har fotograferet skiltet, der under normale omstændigheder fortæller om legende børn.
Men der er et skudhul, hvor der burde have siddet et barn mere, og intet er normalt. Legepladsen er blevet krigszone, og ligesom vippen er i uligevægt, er alle nære værdier i verden i uligevægt, fordi der er krig i Syrien, og fordi der mangler legende børn.








