Hele byen er på den anden ende.
Som om det ikke var nok med de hundredtusinde af kunstturister, der siden årskiftet er valfartet til den lille hollandske provinsby med det sære tilløb til et navn, ’s-Hertogensbosch, i folkemunde bare Den Bosch, for at være med i fejringen af 500-året for maleren Hieronymus Boschs død. Og de internationale kunstskænderier, der er fulgt med i kølvandet på udstillingen af Bosch-værker i byens beskedne Noorbrabant Museum, ’Visions of Genius’. Nej, nu har det sammenstyrtede hus oppe på torvet også fået nabokonerne til at hviske højt.








