Entertaineren Eddie Skoller er aktuel med bogen 'Næsten som at være der selv - erindringer'. Vi har spurgt til hans kulturforbrug:
Hvilken musik hører du i øjeblikket?
»Jeg lytter meget til Leonard Cohen. Hans seneste album, ’Popular Problems’, er en af mine favoritter. Han er en fantastisk poet, og han er så cool, simpelthen. Han er alt det, jeg forbinder med mandighed, og så besidder han samtidig følsomhed«.






