Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Problematisk. Det er bøgerne 'Min Morfar er Sørøver' og 'Fang Fabian' der har ført til forhandlinger mellem forlaget Bonnier/Carlsen og tegneren Jan Lööf om enkelte tegninger, som forlaget mener, kan være problematiske. Her ses et udsnit af bogomslaget til 'Fang Fabian'.
Foto: Bonnier/Carlsen

Problematisk. Det er bøgerne 'Min Morfar er Sørøver' og 'Fang Fabian' der har ført til forhandlinger mellem forlaget Bonnier/Carlsen og tegneren Jan Lööf om enkelte tegninger, som forlaget mener, kan være problematiske. Her ses et udsnit af bogomslaget til 'Fang Fabian'.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor opstår der hele tiden sager om bogcensur i Sverige?

Det er udtryk for et samfund, der stræber efter ligestilling og humanisme, siger kulturredaktør på Dagens Nyheter.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Sverige har der været censursager om alt fra ordet ’negerkonge’ hos Pippi Langstrømpe til danske Jakob Martin Strids ’Mustafas kiosk’.

Sagerne har ført til censur og fjernelse af bøger. Og i denne uge ruller en ny sag om forfatter Jan Lööfs bøger for børn.

LÆS OGSÅ

Politiken har spurgt forfatter Jan Guillou og to svenske kulturredaktør, hvorfor balladen opstår igen og igen i Sverige, og hvad det siger om svensk kultur og samfundsliv.

Jan Guillou, forfatter og debattør

»Det er udtryk for en venstrefløj, der søger sin identitet på nye områder. Der er tale om et mindre antal aktivister, som er højlydte og ubehagelige. De repræsenterer en tankegang, hvor man, hvis man skal ytre sig inden for f.eks racistiske spørgsmål, så skal man helst have en anden hudfarve end hvid, og en anden seksuel retning end den heteroseksuelle. Så har man en anden ret til at udtale sig«.

Det handler ikke om berøringsangst, men om, at vi vil have, at udviklingen mod en bedre verden går hurtigt

»Det er en gruppe af personer med intellektuel baggrund, der derfor formulerer sig godt. De er aktive på nettet og vækker stor overraskelse hos mange mere traditionelle venstrepersoner som jeg selv. Og fordi jeg er hvid heteroseksuel, mand og gammel, kan jeg affærdiges, og jeg mister retten til at blive taget alvorligt«.

»De her unge aktivister fremstår næsten lige så absurde som før i tiden, da der fandtes dobbelt-maoister, folk, som anklagede den kinesiske ambassade i Stockholm for at være borgerlig, fordi den havde gardiner. Sådan betragter i hvert fald jeg og de fleste af de venstrepersoner, jeg kender, den her tendens«.

»Venstrefløjen er ikke lykkedes med at formulere sig slagkraftigt, og derfor leder de hele tiden efter nye angrebsvinkler. Og fordi vi lever i et meget medieret samfund, så bliver det dem, der siger noget provokerende og sensationelt, der bliver citeret«.

Björn Wiman, kulturredaktør, Dagens Nyheter´

»Det er udtryk for et samfund, der stræber efter ligestilling og humanisme, og hvor alle mennesker skal føle, at de er i det rigtige samfund. En stræben efter tolerance og respekt over for andre. Jeg tror, det beror på, at Sverige, som mange internationale undersøgelser også viser, er et land, der er langt fremme, hvad angår synet på ligestilling og tolerance. Det handler ikke om berøringsangst, men om, at vi vil have, at udviklingen mod en bedr e verden går hurtigt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er udtryk for en venstrefløj, der søger sin identitet på nye områder

»Det normale ville være at sige, at racistiske udtryk i børnebøgerne forsvinder med tiden, fordi folk bliver trætte af at læse dem, men i Sverige er vi vant til, at det skal gå hurtigt, og vi tænker, at man kan gøre noget ved tingene. Derfor tror jeg, vi har en tendens til at gribe ind over for udtryk, som kan såre andre mennesker«.

»Så er det klart, at indimellem kan det få et næsten latterligt udtryk, men jeg tror grundlæggende, det er godt, at vi har diskussionerne«.

»Der bliver talt meget om censur, men det er jeg ikke enig i. Det er et hvert forlags eller avis’ ret at publicere det, man vil, eller lade være med at publicere det, man ikke vil. Det er, som når man holder fest i sin stue. Så kan man invitere dem, man vil, men man skal ikke nødvendigvis invitere alle«.

Martin Aagård, fungerende kulturchef, Aftonbladet

»Diskussionerne, der opstår, handler næsten altid om race og etnicitet. Og der findes politiske fløje og debattører, som vil føre den her debat. Det er i virkeligheden en ukontroversiel sag. Forlaget har diskuteret med Jan Lööf, hvordan man skal se på hans tegninger, men de har ikke bestemt sig for, om bøgerne skal genudgives eller ej, og Lööf er ikke blevet tvunget til at gøre noget imod sin vilje«.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er 5-6 tegnede børne- eller ungdomsbøger fra 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, som der er sat spørgsmålstegn ved, og når de støder på modstand, fordi de indeholder stereotype skildringer af mennesker, som man ikke ville have lavet i dag, så reagerer liberale personer, ofte folk, der deler agenda med højre, en antipolitisk korrektheds-agenda. Det er en chance for dem til at vende skytset mod venstre, som man har anklaget for at være politisk korrekt«.

»Jeg synes, der eksisterer lidt den samme tendens i Danmark, hvor Dansk Folkeparti har vokset sig store. I Sverige har Sverigedemokraterna vokset sig store, og det er lidt de samme typer debattører. Det er Sverigedemokraternas chance for at tage del i kulturdebatten. De vil gerne påvirke kulturen og kulturlivet, og så tager de de chancer, de kan få«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden