Når Aarhus’ nye bibliotek og milliardbyggeri, Dokk1, om en uge fylder 1 år, vil det blive med en alvorlig slagskygge over fødselsdagsfesten:
Det, som er blevet kaldt »en af danmarkshistoriens største byggeskandaler«, har ramt ikonbyggeriet på Aarhus Havn. Der er fugt i bygningen, og i alt 6.400 kvadratmeter vindspærreplader eller såkaldte MgO-plader, som er monteret inde under aluminiumsbeklædningen, skal skiftes ud.









