For nogle år siden var Signe Trier kommunikationsmedarbejder på et plejehjem, hvor der hver onsdag var fællessang. Repertoiret var lidt af hvert fra dansktoppen, og en dag spurgte hun en af beboerne, hvorfor hun aldrig var med til sangarrangementerne. »Prøv at høre her«, lød svaret. »Jeg er gammel kommunist, jeg savner noget oprør, jeg gider sgu ikke at synge dansktop-sange«.

»Det gav mig lyst til at være med til at skabe nogle andre fortællinger om den tredje alder«, siger Signe Trier, der er cand.mag. i medievidenskab: »Vi har en tendens til at lade ældre mennesker flyde sammen i én stor grå masse og eksempelvis forestille os, at de alle sammen kan lide den samme slags musik«.