Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

samlingspunkt. Teater, dans, loppemarkeder og koncerter i de gamle pladehaller skulle binde en splittet bydel sammen. Nu bygges der lejligheder i stedet.
Foto: Cicilie S. Andersen

samlingspunkt. Teater, dans, loppemarkeder og koncerter i de gamle pladehaller skulle binde en splittet bydel sammen. Nu bygges der lejligheder i stedet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere svigter løftet om mere kultur i Københavns nye bydele

Lokalpolitikere opgiver ambitioner om kultur i de nye kvarterer, der skyder op i København. I begge ender af havnen overtager lejligheder de pladser, som var øremærket til kultur.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Attraktion for hele byen«, stod der i kommunens vision for Frederiks Brygge, som er næste etape i byggeriet af den nye bydel langs vandet i Sydhavnen. Med både idrætshal og kulturhus skulle bydelen kunne »tiltrække et udefra kommende publikum«.

Siden er idrætshallen blevet droppet, og i foråret tog et flertal i teknik- og miljøudvalget første skridt i retning af at droppe planenerne om kultur- og markedshal i de gamle pladehaller, som oprindelig var lager for stålbjælker. I den nye plan skal hallen huse 40 lejligheder, der af ejeren beskrives som »cool storbybolig«.

Nordea Ejendomme har set muligheden for hurtig profit frem for at bygge en sammenhængende by

»En stor skuffelse«, lyder det fra arkitekt og byplanlægger Jan Gehl. Han sad med, da Nordea Ejendomme workshoppede sig frem til visionen for området.

»Dengang så det ud til at blive en af byens allerbedste nye bydele. Siden kom den økonomiske krise, og nu har bebyggelsen helt ændret karakter«, siger han.

Jan Gehl mener, at udviklingen afspejler en stadig mere dominerende tankegang, hvor »hver eneste kvadratmeter skal give afkast«.

»Bygherrerne vil gøre alt, hvad de kan, for at slippe for at lave større fællesanlæg, og det er logisk nok, hvis det alene styres af penge«, siger han og opfordrer politikerne til at være bedre til at lave en planlægning, der står fast.

»Det er synd, at der ikke kommer et kulturhus. Allerede dengang snakkede vi om, at danseteatret i Carlsberg, som bliver hjemløst, kunne rykke ind og mange andre med dem. Der var interesse fra en række grupper«, siger han og henviser til finansieringen.

»Hvis kulturforeningerne ikke har penge med på lommen, hvad de sjældent har, må udgifterne til fællesanlæg være en sag for alle områdets bebyggelser«, siger han og foreslår en model, hvor alle byggerier pålægges at afsætte et beløb til områdets fælles faciliteter.

Sikker investering

I begrundelsen for ændringen af planerne spilles der netop på en manglende interesse fra hallens mulige brugere.

»Det har ikke været muligt at finde en kulturel aktivitet, der ønskede at etablere sig i den nuværende Pladehal«, står der i oplægget til politikernes beslutning.

Radio24syv har tidligere kunnet fortælle, at ejerens eneste anstrengelser for at finde brugere af hallen var at spørge, om kommunen selv havde aktiviteter til hallen. Radioen kunne samtidig opliste en lang række af lokale kulturinstitutioner, som ikke var blevet spurgt.

Nordea Ejendomme vil ikke forholde sig til, om indsatsen for at finde kulturelle aktiviteter har været tilstrækkelig.

»Vi lykkedes trods indsatsen ikke med at finde en lejer. Heller ikke kommunen var i stand til at finde penge på budgettet til at anvise nogle aktiviteter«, skriver Henrik Steenstrup, vicedirektør i Nordea Ejendomme.

En stor skuffelse

Selskabet fastholder, at der har været dialog med flere kulturinstitutioner om brug af hallen. Det har dog ikke været muligt at få oplyst, hvilke institutioner ejendomsselskabet har været i kontakt med.

Ifølge vicedirektøren har det primære sigte for ejendomsselskabet været at investere pengene sikkert.

»Da vi har en forpligtelse til at skabe et fornuftigt afkast til pensionskunderne, er det centralt for os, at udlejningen er kommercielt bæredygtig«, skriver han.

Begrundelsen for beslutningen vækker harme hos teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

»Nordea Ejendomme har set muligheden for hurtig profit frem for at bygge en sammenhængende by«, siger borgmesteren, der kom i mindretal i den første afstemning om ændringen.

Morten Kabell »bekymrer« sig om, hvad de nye planer kommer til at betyde for den nye bydel.

»De mange boliger risikerer at gøre området til en soveby«, siger han.

Den socialdemokratiske top i Borgerrepræsentationen mener dog, at planerne har været urealistiske.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er i hvert fald grænser for, hvor mange regninger man kan udskrive til fremtiden«, siger Lars Weiss (S), næstformand i borgerrepræsentationen. Han forstår godt de mange høringssvar fra borgere, som kalder beslutningen for løftebrud:

»Jeg kan godt forstå, hvis nogen bruger det ord, men sandheden er, at ingen har kunnet finde de penge, der skulle til«, siger han.

Jan Gehl mener dog, at kommunen kunne have været skarpere i sine krav til ejeren af de attraktive grunde.

»Kommunen skulle have stået imod og krævet, at Nordea etablerede andet end boliger og erhverv i så stort et nyt byområde, som den nye del af Sydhavnen jo er«, siger han:

»Man kan jo godt forstå Nordea, de skal jo have penge hjem til deres pensionskunder, men det er forfærdelig ærgerligt og et skoleeksempel på, hvad der sker under pres«.

Sydhavnen er ikke alene

Beboerne i den nye by i Sydhavnen er ikke alene om at gå glip af lokalplanernes vidtløftige planer om et spirende kulturliv.

I Nordhavnen, hvor byggerierne også skyder op, havde politikerne lignende drømme om kultur, idræt og fritidsaktiviteter i gamle industribygninger.

De gamle kornsiloer, der nok mest af alt er kendt for det dristige vægmaleri med teksten ’hva drikker Mølr’, blev markeret med den mørke turkise farve, som på lokalplansprog betyder kultur. Et par år efter overtog lejligheder kulturens plads i lokalplanen.

Se haveforeninger, den lovløse 'lorterende' og en ny kanalby fra luften. Kilde: Politiken / Peter Jørgensen

»Vi blev kontaktet af en privat køber, som ville købe siloerne for at bygge lejligheder«, siger Michael Soetmann, udviklings- og salgsdirektør i By og Havn, som på det tidspunkt var ejer af grunden.

By og Havn gik til kommunen med et ændringsforslag, der spiller på mange af de samme tangenter, som siden er blevet brugt i Sydhavnen: stor efterspørgsel på boliger og mangel på aktører til at drive kulturen. Også her begrænsede undersøgelsen sig til en henvendelse til kommunen.

Indtil videre er der ikke lavet lokalplaner længere end til Tømmergraven fra Århusgade, og her er der ikke tænkt kultur ind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kommunens eget udviklingsselskab tilbød dog, at kommunen gratis kunne overtage siloerne. Kort efter ændrede kommunen lokalplanen, så det blev muligt at bygge lejligheder. Stueetagen blev dog bevaret til kultur. Her arrangerer By og Havn en udstilling om Nordhavnen.

Lejlighederne i siloerne står klar til indflytning i begyndelsen af 2017. De bliver af en sådan kaliber, at By og Havns udstilling kommer til at dele stueetagen med en portner.

Kommer der overhovedet kulturinstitutioner i Nordhavnen?

»Nordhavnen bliver fuldt udbygget en by på størrelse med Helsingør, så selvfølgelig skal der være kultur og idræt. Indtil videre er der ikke lavet lokalplaner længere end til Tømmergraven fra Århusgade, og her er der ikke tænkt kultur ind. Men det vil komme«, siger Lars Weiss.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden