Danmark tager kunstnerprovokation i stiv arm

Her er Cernys version af Danmark: En legofigur med det meste af Jylland dækket af omridset af tegneren Kurt Westergaards karikatur af profeten Muhammed.
Her er Cernys version af Danmark: En legofigur med det meste af Jylland dækket af omridset af tegneren Kurt Westergaards karikatur af profeten Muhammed.
Lyt til artiklen

Europas lande bliver på hver sin måde hængt ud af et provokerende tjekkisk kunstværk, der i dag bliver officielt indviet under stort postyr i EU’s topmødebygning i Bruxelles. Danmark er en legofigur med det meste af Jylland dækket af omridset af tegneren Kurt Westergaards karikatur af profeten Muhammed, Frankrig er lukket på grund af strejke, Luxembourg er en lille guldklump til salg – og stå-lokummer på stribe repræsenterer Bulgarien.

'Positivt at kunstnere kan ytre sig'
Mens en rasende bulgarsk regering kræver kunstværket ved navn ’Entropa’ fjernet, tager Danmark foreløbig sagen meget mere roligt.

»Danmark er kendt for meget andet end Muhammedsagen rundt om i verden. Der skal mere end tegninger til for at ændre det positive billede«, siger ambassadør Klavs A. Holm. Som leder af Udenrigsministeriets afdeling for public diplomacy, der har til opgave at markedsføre Danmark i udlandet, forsvarer Holm enhver kunstners ret til ytringsfrihed:

»Nogle vil mene, at værket er kontroversielt. Men det er positivt, at kunstnere kan ytre sig frit gennem deres kunst«.

Cerny har lavet det hele selv Den tjekkiske skulptør David Cerny har skabt et kæmpestort satirisk byggesæt, der bevidst fremstiller hvert enkelt land stereotypt for at vise, »hvor besværlig og fragmenteret Europa virker«, som Cerny skriver på sin hjemmeside. Det tjekkiske EU-formandskab har dog lidt svært ved at se morskaben, efter at det er kommet frem, at kunstneren har forvandlet projektet til et stort fupnummer. Værkets forskellige dele skulle være skabt af nationale kunstnere fra hvert af de 27 medlemslande.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her