Med kniven når man længst, sagde Bondo i Riget. Og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. I hvert fald skal Johanna i morgen have lagt dræn i begge ører. Hun er altså det, man kalder et ørebarn. Og ikke bare har hun haft væske i ørerne i ganske mange af sine første 20 levemåneder, hun har også været forkølet, hoster og raller i perioder meget, har haft bronkitis og fået penicillin. Masser af gange. Så er det jo, man spørger sig selv, om det nu kan være rigtigt. Når man fortæller om det, siger forældre, der har børn uden øre- og halsproblemer, ting som: »Det er nu underligt, at der er så mange ørebørn i vore dage«. De fortsætter med en jeremiade om, at vi også er alt for stressede, og at der er alt for mange E-tilsætningsstoffer i vores mad, som i øvrigt er raffineret til ukendelighed. Og så er det også noget med, at vi hellere skulle bo på landet, og at der er for mange biler og for megen tobaksrøg. Hele dette ræsonnement er naturligvis dybt senromantisk. Alt bliver rodet sammen i en pærevælling, og den eneste mulige konklusion er, at far og mor skal føle skam over at gå på arbejde i stedet for at gå derhjemme og væve vadmel og sætte hirsefrø i blød.
MÆLKE- OG RØGFRI
Da man jo gerne vil være en god forælder, rammer denne følelse hårdt, og når man ikke kan nænne at sige sit job op, så er man nødt til at gå andre veje. I vores tilfælde har vi forsøgt os med alternativ behandling. I forvejen er vores hus røgfrit, vi spiser økologiske grøntsager, kød og mælk, og hun får uldtøj på, når det er koldt. Oven i det har vi så puttet zoneterapi. I flere perioder er vi så røget på mælkefri diæt, for det, mente både zoneterapeuten og damen i helsekostbutikken, var bedst. Bananer var vist heller ikke så godt. Noget med »slimdannende« eller »plus« eller »minus«. Og så har hun fået kinesiske blomsterdråber og schweiziske urter i sprit. Så var det heldigvis, at der kom en rigtig børnelæge og holdt foredrag ovre i dagplejen. Og forklarede os, at RS-virus er skyld i 60 procent af alle luftvejsproblemer. Og at det bliver bedre, når luftvejene bliver større. Der skal ikke ret meget til at stoppe små bronkier til. Det er ikke nødvendigvis astmatisk bronkitis, som alle vi forældre frygter så meget. Men skulle det udvikle sig, så mente børnelægen, at det er udmærket at inhalere medicin i en kort periode - så luftvejene kan få hvile. Og mælkefri diæt til børn, der ikke er allergiske over for mælk, har absolut ingen virkning.
Kureret for dårlig samvittighed
For mig var det skønt at få rammet en pæl igennem al de skrøner. For hvorfor er det, at en zoneterapeut lige kan komme og sige noget om kost, og så hopper og springer man? Hvorfor er det, at en ældre kvinde, der har lejet et lokale og sælger helsekost, ved mere om børns sygdomme end en børnelæge? Der trods alt er uddannet og læner sig op ad forskning og århundreders udvikling. Jeg tror, vi er lette at narre, fordi vi som forældre har dårlig samvittighed. Men jeg er kureret. Fra nu af hedder det penicillin, dræn, vaccinationer, hydrokortison, og hvad vi ellers kan få. Og hjælper det ikke, så tager vi bare en omgang til. De alternative taler altid om den kinesiske sundhedsmodel, hvor det er lægens opgave at holde patienten rask - ikke at kurere sygdomme. Jeg kan godt se det smarte i tankegangen, og jeg er enig: Alternativ behandling er allerbedst for folk, der er raske. Det er selvfølgelig også en nemmere kundegruppe at arbejde med. Men når mit barn er sygt, så vil jeg gå efter noget mere slagkraftigt end alternativ ammestuesnak.