Politiken mandag: Det er med ømme trommehinder og fest på stemmen, at Frank Panduro, chef for Horsens Ny Teater og tidligere formand for Kulturhus Netværk, indviliger i »endnu engang at hidse sig op over teaterforeningerne«, som han udtrykker det. Aftenen inden interviewet holdt rockbandet TV-2 koncert, og det var Frank Panduros teater, der lagde sal til. Horsens Ny Teater er - som et bredt orienteret kulturhus - vært for den lokale teaterforenings forestillinger og arrangerer derudover foredrag, show og koncerter. Fra Katrine Gislinge over Jette Torp til 'Ørkenens sønner' - og nu og da så celebre events som besøg af Bob Dylan. Horsens Ny Teater har hver sæson omkring 250 arrangementer, der alle - uanset arrangørens navn - præsenteres på hjemmesiden, ligesom løssalg af både teaterforeningens og kulturhusets egne arrangementer foregår i teatrets foyer. Her sælges 55- 60. 000 billetter på en vinter.

Zapperkultur
Hvad er det, du har imod teaterforeningerne? »Jeg har ikke noget imod teaterforeningerne. Et foreningsarbejde er altid smukt og flot. Men jeg har noget imod abonnementssystemerne. Når du er teaterforeningskunde, skal du ved sæsonstart bestemme dig for ca. fem forestillinger, fordelt over en hel sæson, for at få abonnementsrabatten. Men det gider vi jo ikke. Vi lever i en zapperkultur, og udvalget er så stort, at folk kun vil ha' det bedste. Uanset hvem der arrangerer«.

Nu ser du det fra publikums side. Hvordan spænder teaterforeningerne ben for dit arbejde? »De spænder ikke ben, de tager varer fra nogle andre hylder. Vi sælger 'Monrad og Rislund', TV-2 og alt det populære, og det er jo dér, publikum er. De vil ha' en frisk oplevelse. Vi bliver aldrig finkulturelle, så længe vi ikke får det tilskud, som teaterforeningerne får som billetrefusion via abonnementsordningen«, siger Frank Panduro. »Derfor står vi i hver vores lejr og kaster mudder på hinanden. Jeg synes, det er unfair, at man kan købe fine billetter til en spændende teaterforestilling med et stort træknavn som Ghita Nørby for bare 110-125 kroner, fordi det sker gennem teaterforeningens abonnementsordning. Når jeg skal sælge 'Ørkenens sønner', må jeg tage 265 kroner for en billet. Der er da et misforhold«. »Min drøm er, at nogle af de teaterforeningsfolk, som interesserer sig vældig meget for teater, ville gå ind i et tæt samarbejde med kulturhusene. Man skulle så lade kulturhusene lave det, de kan - nemlig markedsføring og professionel afvikling af forestillingerne - mens teaterforeningerne kunne fungere som en slags repertoireudvalg. I Horsens er det lige ved at køre på den måde bortset fra, at vi ikke helt har fået fordelt pengene«.

Mange måner
Hånden på pengepungen, hvis ikke der fandtes en teaterforening, ville man så kunne se ny dansk dramatik på Horsens Ny Teater? »Ja da. Kulturhusene - nu er kulturhusene strikket meget forskelligt sammen - men generelt er de ikke baseret på, at de skal give overskud, de skal løbe rundt som byens avancerede forsamlingshus. Vi vil gerne bruge nogle aftener på at vise de smalle, avancerede forestillinger, for det, vi laver, er da engang imellem lidt kedeligt. Vi har bare ikke råd til at miste 20. 000-30. 000 på en forestilling, for vi har et arrangementsbudget på 0. Hvis jeg vil arrangere et rave party med Kviums og Lemmerz' otte timer lange kultfilm 'The Wake' kørende i baggrunden, som vi gjorde her i februar, så skal vi da høre på en eller anden meget populær entertainer tre aftener i træk for at få hele butikken til at løbe rundt«.

Hvordan synes du, et teaterliv i provinsen bør se ud? »Jamen, så må jeg jo bekende, at vores teaterforening som sådan er en god forening. De har et flot repertoire, og deres forestillinger er altid godt besøgt. Men der er et gråt skær og lidt mange måner, når man sådan kigger ud over salen på en traditionel teateraften. Og det er sgu' det, der er problemet: fornyelsen. Teaterforeningerne har ikke helt forstået, at nogle ting skal sælges på den unge eller ligefrem poppede vis«, siger Frank Panduro. »Det er derfor, vi skal have et meget tættere arbejde kulturhusene og teaterforeningerne imellem«.