Politiken onsdag: Når billedkunstneren og tidligere formand for bestyrelsen af Charlottenborgs Udstillingsbygning Thorbjørn Lausten i eftermiddag modtager Danske Kunstkritikeres pris 2000, vil endnu et afsnit føje sig til en allerede lang historie om fornyelse og tradition, kritik og hetz. Lausten får årets kritikerpris, dels som påskønnelse af de udstillinger han har været med til at præsentere på Charlottenborg i sin formandsperiode, dels som et skulderklap oven på den kun alt for typiske behandling af sagen i Kunstavisen og Ekstra Bladet. Ser man på det gode og gemmer det onde et øjeblik, så har Lausten og hans bestyrelse stået bag skulpturudstillingerne 'Hvid' og 'Farvefænomener', lyskunstudstillingen 'Lumia' og senest den store nordiske satsning 'Sub Rosa'. Alle udstillinger der forsøgte at lægge et anderledes snit gennem kunsten. Magten på Charlottenborg Den voldsomme turbulens, der førte til Laustens udmeldelse af bestyrelsen i efteråret, startede som en mindre krusning i et temmelig begrænset luftlag: Sidste sommer valgte Charlottenborgs bestyrelse ikke at efterkomme kunstnersammenslutningen PROs ansøgning om udstillingstid. Bestyrelsen fandt, for første gang i mere end 30 år, kvaliteten af PRO for ringe. Dette fik PROs formand, Poul Lillesøe, til at beskylde Lausten for at ville smide samtlige sammenslutninger på porten og selv tilrane sig al magt på Charlottenborg. Til dette sagde Lausten, ifølge Information, i juli: »Det, bestyrelsen ønsker, er, at der ikke skal være den automatiske tildeling af en særlig periode ud i al fremtid til en særlig sammenslutning«. Eksploderede i Kunstavisen Det lyder jo rimeligt nok, kunne man mene. Og synes man noget andet kunne man jo diskutere sagen. Men sådan gik det ikke, for Alex Steen eksploderede i Kunstavisen, hvor han kaldte Lausten for både inhabil, magtbegærlig og grisk, og Ekstra Bladets Tom Jørgensen var ikke sen til at samle tråden op. Med prisuddelingen tager Danske Kunstkritikere således afstand fra den særlige hetz-genre, og det er godt, for sådan bør hverken journalistik eller kunstkritik skæres. Men hvad med diskussionen der aldrig kom i gang? Charlottenborgs nye formand Ole Sporring sagde i februar til Politiken, at heller ikke den nye bestyrelse vil afskære sig fra muligheden for at sige nej tak til sammenslutningerne. Hvis prisoverrækkelsen i dag skal starte endnu en diskussion, så kunne den passende begynde, hvor den forrige aldrig kom i gang: nemlig med spørgsmål, der rækker dybt ind i dansk kunstlivs traditioner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak