Politiken fredag: De store, københavnske teatre vil gerne sende deres bedste forestillinger på turné ud i resten af landet. Men teatrene har ikke råd til selv at klare turnéudgifterne, og det nytter heller ikke noget at pålægge teatrene en turné-forpligtelse. Sådan lyder meldingen fra direktøren for Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST), Henrik Bering Liisberg, til forslaget om at præsentere vægtige opsætninger fra hovedstaden for provinsens publikum. Forslaget indgår som ét af mange elementer i oplægget til en ny teaterlov, der forventes vedtaget i Folketinget næste år. »Vi er absolut positive overfor tanken om at turnere, og der vil også hele tiden være forestillinger, som er velegnede til at sende af sted. Men forestillingerne skal fortsat først og fremmest skabes for hjemmescenen, og turnévirksomheden bør være en frivillig ordning for teatrene. Det duer heller ikke, hvis det skal koste teatrene ekstra, for de er i forvejen temmelig pressede i deres økonomi«, siger Henrik Bering Liisberg, der også advarer mod en anden kulturministeriel idé om, at de statslige teaterbevillinger fremover måske vil afhænge af befolkningstallet i hvert enkelt af Danmarks amter. Det kan indebære, at der flyttes fem mio. kr. fra hovedstaden til mere tyndtbefolkede egne af landet. »Det vil ikke tegne et rigtigt billede, for de fleste teateraktiviteter foregår oftest i de store byer, og det er også her, der vil være behov for støtte«, mener DST-direktøren. I Kulturministeriet forventer man at have et første udkast til en ny teaterlov klar i slutningen af maj. Det følges op af en høringsrunde, og et egentligt lovforslag vil så ligge på Folketingets bord først i den nye samling efter sommerferien. Der lægges op til en styrkelse af teaterlivet uden for de store byer, amterne skal fremover spille en større og mere aktiv rolle i fordelingen af teatermidlerne, turné-teatrene skal styrkes, det samme gælder udbuddet af teater for børn og unge. Teaterrådets indflydelse bliver endnu mere markant, og så skal hele teaterlovskomplekset gøres mere overskueligt, fleksibelt og gennemskueligt end i dag. Tidligere på vinteren rundsendte ministeriet et notat om indholdet i den nye lov, og det har givet mange rumlerier og protester. Børneteatrene frygter, at amterne får svært ved at leve op til deres ansvar, når den statslige støtte nedtrappes, og teaterforeningerne frygter at blive alvorligt klemt i en ny ordning, hvor der også bliver plads til andre teaterformidlere. »Vi er endnu ikke færdige med vores samtaler med teaterlivet, men efter at vi er blevet konfronteret med virkeligheden, vil der også ske ændringer i forhold til udkastet. Men de generelle ideer bliver der ikke lavet væsentlig om på«, siger afdelingschef i Kulturministeriet Poul Bache.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








