Politiken tirsdag: Det måtte næsten komme: Eventyrfiguren Askepot som hovedskikkelse i en musical. En dansk musical, som får urpremiere i Glassalen i Tivoli den 7. oktober. Her bliver Askepot til 'Askepop', for der er tale om en hyldest af popmusikken, og bag forestillingen står de to musikmagere Michael Hardinger og Jesper Winge Leisner. Opsætningen produceres og finansieres af Tivoli og filmmanden Regner Grasten i fællesskab. »'Askepop' bliver 50ernes lovestory i drømmenes årti«, siger forestillingens PR-chef, Christel Hammer. Rammen er det udødelige eventyr om den stakkels forsømte, forknytte og forladte unge kvinde, der må lide så meget ondt, før hun kan ride ud mod horisonten sammen med sin helt. I 2001-versionen berettes historien af Torvald Lervad. Kendt fra TV2s julekalender I 'Askepop' fortælles der om den unge Mille, der drømmer om at blive musicalstjerne. Men det bliver man jo ikke sådan lige uden videre - og slet ikke i denne forestilling, hvor faderdød, trappevask, en mælkepop, en dum kusine, Bibelen, engle og deres støv, jalousi, ondskab, moderdød, umulig kærlighed, en rockstjerne, en tryllebroche foruden misundelse og grådighed er blandt ingredienserne. I 'Askepop' hedder Askepot Mille, og hun spilles af Sofie Lassen-Kahlke, som mange kender fra TV 2s julekalendere og filmen 'Kærlighed ved første hik'. Hendes frelsende engel skabes af Karl Bille, som var med i samme film, mens Joachim Knop spiller rockdyret Johnny Rocket. På rollelisten finder man også Peter Oliver Hansen, Camilla Bendix, Rikke Bendtsen, Bente Eskesen og Peter Schrøder foruden danserne Vivi Siggaard, Allan Clausen og Lars Krebs. 'Askepop' sættes i scene af Mikala Bjarnov Lage. Det danske musicalversion er langtfra første forsøg på at digte videre på det klassiske eventyr. Der findes mangfoldige filmudgaver - med Walt Disneys Askepot-tegnefilm fra 1950 som den velsagtens højest elskede, men også Richard Rodgers og Oscar Hammersteins tv-musicalversion fra 1957 med Julie Andrews i titelrollen blev et kæmpehit, ligesom opera- og balletverdenerne også har sine fejrede udgaver af historien. Der bliver meget at leve op til i Tivoli.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








