Byggeriet af taget på Parken i København skrider planmæssigt frem. Firmaet Skanska Danmark, som er entreprenør på tagdækningen, forventer at blive færdig til den endelige deadline: den 31. marts. Det skulle så give tid nok til de øvrige forberedelser, inden Det Europæiske Melodi Grand Prix bliver afholdt i Parken den 12. maj. Halvdelen af de 13 monumentale ståldragere, der skal gå på tværs af Parkens tag, er nu på plads. Udfordringer løst »Arbejdet skrider frem som planlagt. Der har da været udfordringer undervejs, men dem har vi løst hen ad vejen. Vi følger tidsplanen«, siger Trine Lykke Tang, der er byggeleder og arbejder med driften og vedligeholdelsen af taget. To måneder før Grand Prixet er det stadig en skov af stilladser, kraner og en regulær myldretidstrafik af gaffeltrucks, der dominerer området bag nationalarenaen. De over 100 ansatte bygningsarbejdere har siden oktober arbejdet hårdt på at blive færdige til den aftalte tid. Unik konstruktion Tagkonstruktionen til 110 mio. kroner er unik i Danmark. Den er et 100 gange 120 meter langt skydetag, der kan trilles ud over Parken på godt 20 minutter. I godt vejr kan taget gemmes i en - efter normale forhold - noget forvokset garage over den gamle Coca-cola tribune. Garagen skal samtidig fungere som platform for ophængning af lamper og kameraer over scenen. Varme og ventilation Men der er ikke bare sørget for lyset i forbindelse med taget. Der er også sørget for varme. »Ventilationssystemet skal sørge for at skifte luften ud i hele publikumsrummet på en time. Det vil samtidig kunne opvarme rummet, men det tager dog lidt længere tid. Vi regner med at kunne hæve temperaturen fra minus syv til plus 15 grader på tre dage. Et fyldt stadion vil også kunne hjælpe med et par grader«, siger Trine Lykke Tang. Varmen skal komme de cirka 40.000 tilskuere i Parken til gode, når Melodi Grand Prixet bliver afholdt. Der kan de se 23 lande dyste om den pris, Brødrene Olsen løb med sidste år. Danmarks Radio står for tv-transmissionen og forventer, at det med 100 mio. seere fordelt over 30 lande bliver det største Melodi Grand Prix i konkurrencens historie.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen