Politiken onsdag: Mindst halvdelen af de cirka 400 stikker-likvideringer under besættelsen er formentlig aldrig blevet undersøgt, og meget tyder på, at en stor del gik ud over mennesker, som ikke var stikkere. Det fremgår af en bog, som journalisten Peter Øvig Knudsen udsender i næste uge. I bogen 'Efter drabet' fortæller gamle modstandsfolk om, hvordan modstandsbevægelsen mod slutningen af krigen tiltrak desperadotyper. Nogle udviklede sig ifølge Bopa-manden Uffe Horwitz til rene revolvermænd. »Mange af de drab, som skete det sidste halve år, var helt ved siden af«, siger han. Dermed gør den tidligere gruppeleder i Bopa klart op med det billede, modstandsbevægelsen hidtil har tegnet af stikkerlikvideringerne. En meget stor del af dem skete nemlig i krigens sidste måneder. Alene i april 1945 blev 100 danskere dræbt af modstandsbevægelsen. Yderligere 20 blev skudt i de første fire dage af maj. Medlem af Frihedsrådet Frode Jakobsen fastholdt frem til sin død i 1997, at ud af samtlige stikkerlikvideringer under besættelsen, var der kun i ni tilfælde tale om fejltagelser. »Dermed sagde Frode Jakobsen jo også, at alle øvrige var stikkere«, siger historikeren Stefan Emkjær, som har udgivet 'Stikkerdrab'. Ingen kender tallet Ligesom Peter Øvig Knudsen mener Stefan Emkjær, at kun en lille del af de 400 likvideringer under besættelsen har ramt egentlige stikkere. Hvor stor en andel de egentlige stikkerlikvideringer udgør, ved ingen i dag, for mange af sagerne er aldrig blevet undersøgt, og det er tvivlsomt, om det nogensinde sker. »Hvis der skulle være likvideringssager, som i sin tid ikke blev undersøgt, ville det være forbundet med betydelige vanskeligheder at undersøge dem i dag, og man ville formentlig ikke kunne skaffe oplysninger, der ville give et retvisende billede af, hvad der skete for snart 60 år siden«, siger kontorchef i Justitsministeriet Lars Findsen.