Crazy engelsk julecabaret

Lyt til artiklen

Politiken torsdag: Ingen rigtig jul uden at Vivienne McKees vanvittige julekabaret er gået over scenen i Glassalen i Tivoli, og vi iler med at slå juleglæden fast. Også i år kommer denne forrykte teaterform med dens særprægede blanding af humor, galskab, plathed, forrygende komik og engelsk-dansk sprogforbistring op i Glassalen, og denne gang tager McKee og hendes London Toast Theatre fat på beretningen om 'Den Røde Pimpernel' - i hendes version bliver det til 'The Return of the Scarlet Fingernail'. Forestillingen opføres fra 14. november til nytårsaften. London Toast Theatre fylder i næste sæson 20 år, og det markeres med en genopsætning af en opdateret udgave af den moderne, engelske teaterklassiker 'Game, Set & Match' af Harold Pinter, Fay Weldon og Alan Ayckbourn. Den opføres i Teater Sthyr & Kjær fra 19. april til 18. maj næste år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her