Politiken tirsdag: I en ny roman på over 500 sider vender forfatteren Umberto Eco tilbage til sin skrivestil fra verdenssuccesen 'Rosens navn'. I romanen 'Baudolino', som forlaget Forum udgiver til efteråret, blander Eco på ny historiske fakta, filosofi og fri fantasi i en stort anlagt historisk forfortælling. Hovedpersonen er Baudolino, som rodes ind i religiøs mystik, en umulig forbrydelse og - selvfølgelig - kærlighed. Blandt Forums øvrige efterårsnyheder er norske Roy Jacobsen, der har skrevet en roman om en soldat, der kommer blind hjem fra slaget ved Stalingrad og lever de næste mange år i en isolation, som måske er selvvalgt. Fra danske John Nehm kommer en murstenstyk fortsættelse af forfatterens succes fra sidste år, romanen 'Dagen og vejen'. Den nye roman hedder 'En for alle' og skildrer land og by i en række historier fra Danmark omkring år 1920. Nehms danske kollega Claes Johansen kommer også med en roman, der foregår i fortiden, nærmere bestemt under besættelsen. 'Og ingen ved, hvordan det går', hedder historien om to brødre og deres familier. Derudover er der nye romaner fra Grethe Lange med 'De knuste spejle' og fra Thorstein Thomsen med 'Bare vi har hinanden'. Politiken-læsere, som savner Ninkas søndagsinterview, kan i bogen 'Ninkas bedste' genopleve 30 af hendes bedste fra prins Henrik til Peter Høeg og Bodil Nyboe Andersen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Debatindlæg af Lærke Malmbak