Politiken onsdag: Der synes at være en 'tilbage til rødderne'-retning i det symfoniske danske musikliv. Publikum, også uden for København, er knap så bange for det nye som for blot få sæsoner siden, så det kontemporære fylder mere. Og samtidig dukker barokken og wienerklassikerne op i stigende grad, selv om slagsmålet stadig findes, om den tidlige musik overhovedet er et legitimt gebet for de store romantiske symfoniorkestre. Således i Århus, hvor Aarhus Symfoniorkester har orienteret næste sæsons program om Beethoven. Orkestrets Beethoven Festival dækker over seks koncerter med chefkapelmester James Loughran. Alle Beethovens symfonier, samtlige fem klaverkoncerter samt Beethovens Korfantasi bliver opført. Pianisterne er Katrine Gislinge (11.4.), Amalie Malling (6.11.), Marie Rørbech, Simone Pedroni (14.3.), Peter Frankl (8.11.) og Håvard Gimse (21.2.). Festivalen finder sted i anledning af Loughrans 70-års fødselsdag. 'Danske orkestre spiller dansk' er en anden overskrift. I samarbejde med Danmarks Radio opfører alle landsdelsorkestrene musik af danske komponister i år. For Århus' vedkommende drejer det sig om musik af Frølich, Riisager, N.V. Bentzon, Sten Pade, Mar-thinsen og unge Peter Bruun. Den svenske trompetstjerne Håkan Hardenberger medvirker 29.11. i Riisagers 'Concertino for trompet og strygere', Peter Maxwell Davies' trompetkoncert samt - som én ud af 12 trompetister i originalversionen af Janáceks 'Sinfonietta'. Lørdagskoncerter Et andet tema er at præsentere Aarhus Symfoniorkesters egne solister i tre lørdagskoncerter i foråret, og blandt de højest profilerede gæster kan nævnes Susse Wold, der fortæller historien bag, når symfoniorkestret under ledelse af Susanne Mälkki opfører Tjajkov-skijs balletpartitur (9.9.). Det er også Mälkki, der dirigerer, når sopranen Henriette Bonde-Hansen synger en række arier af Mozart (13.9.), og forrige års Sonningprismodtager, Wagnerveteranen Hildegard Behrens møder op for at synge uddrag af 'Ragnarok' (25.10.), Bo Skovhus og Anette Simonsen er solister i den første danske opførelse af Hindemiths Requiem, 'For Those We Love', til tekster af Walt Whitman - Niklas Willén dirigerer (1.11.). Også i Odense opføres alle Beethovens ni symfonier i sæsonen, der samtidig bliver Jan Wagners sidste som chefdirigent. Her er det italienske Aldo Ceccato, der dirigerer Odense Symfoniorkester over fire aftener i november. Sæsonen åbnes 6. september med dirigenten Alexander Lazarevs første odenseanske optræden, og han får følgeskab af den celebre pianist Grigorij Sokolov i Tjajkovskijs klaverkoncert. Blandt de øvrige gæster hos Odense Symfoniorkester møder vi dirigenten Jesus Lopez-Cobos, der allerede i 1970erne indlagde sig stor hæder ved sine internationale pladeoptagelser af de store operatitler. Han dirigerer Vagn Holmboes 10. symfoni og Brahms' D-dur-senerade, og Sarah Chang, den fænomenale koreanske violinist der netop har besøgt Tivoli, er solist i Odense i Alban Bergs violinkoncert (24.-25.1.). Katrine Gislinge er også gæst i Odense tillige med de fremragende sangerinder Iris Vermillion, Yvonne Kenny og Henriette Bonde-Hansen. Årets konkurrence, der bærer Carl Nielsens navn, bliver for fløjte.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm







