Politiken mandag: Der er lagt op til en lempelse af reklamereglerne i forbindelse med indførelsen af digital-tv i Danmark. I kredsen af partier bag medieforliget er der forståelse for, at den digitale tv-revolution kun hænger økonomisk sammen, hvis reglerne lempes. Men selv med en mindre restriktiv fortolkning er det fortsat et stort og uafklaret spørgsmål, om der er tilstrækkeligt med penge til at finansiere det jordbaserede digital-tv, som politikerne har besluttet sig for. Forligspartierne S, R, CD og SF er netop blevet præsenteret for to vidt forskellige modeller for, hvordan økonomien kan hænge sammen i et digitalt tv-sendenet. I første omgang har de mediepolitiske ordførere bedt Kulturministeriet om at analysere og vurdere modellerne. Når analysen ligger klar, vil kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) hen på efteråret invitere alle interessenter til en konference for at få deres bud på struktur, indhold og økonomi i fremtidens fjernsyn. Den ene af de to modeller betegnes som 'meget optimistisk'. Den er udarbejdet af Zentropa-selskabet Tvropa og bygger på, at den ene af de fire såkaldte multiplex eller frekvensblokke på forhånd reserveres til internetkanaler, som erhvervsliv, organisationer og andre interesserede kan købe sig ind på. Beregningerne går på, at den ene multiplex kan rumme op til 200 niche-kanaler, som vil have en så stor markedsmæssig tiltrækning, at der her vil ligge den økonomiske motor bag digital-tv. DR og TV 2 står bag den anden og mere pessimistiske model, som også er mere konservativ i sit syn på de kommercielle muligheder. Modellen er primært baseret på, at tv-delen skal bære den digitale udbygning, ligesom den ikke forlods afsætter den ene frekvensblok til internetformål. Udgangspunktet for begge modeller er, at Danmark efter internationale forhandlinger er tildelt fire multiplex med plads til 16-20 tv-kanaler i digital udgave. Der er almindelig enighed om, at tre af de fire kanaler reserveres til DR, TV 2, TvDanmark, TV3 og de øvrige aktører på tv-fronten. Ikke mindst kulturministeren har så talt for, at den fjerde blok afsættes bredt, så der bliver mulighed for op til 200 niche-kanaler i et spektrum fra statslig information til kommerciel kommunikation. Aage Frandsen, mediepolitisk ordfører for SF: »Vi har nu fået forelagt to modeller, men det er endnu alt for tidligt at sige, om vi vil lande på den ene af dem. Det kan også tænkes, at vi finder en løsning et sted midtimellem. Overordnet er der så mange ukendte og uafklarede faktorer omkring digital-tv, at vi i dag slet ikke er klædt på til at træffe beslutninger. Og vi står tilbage med det helt store spørgsmål: Kan dette overhovedet finansieres? Begge modeller lægger op til at lempe reklamereglerne, og det er da også sandsynligt, at det bliver nødvendigt. Men hvor langt vil vi gå? Er vi villige til at acceptere ølreklamer for at få billigere digital-tv?« En revolution Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen: »Digital-tv er en revolution. Det er 21. århundredes Gutenberg. Nu skal vi bare sørge for, at vi kommer til at bruge det ordentligt. Og vi skal have skabt mere klarhed over økonomien. Hvor stor er den såkaldte digitale merværdi? Vi ved ikke i dag, hvor stor den kommercielle interesse vil være for at købe sig ind på nettet, når det ikke bruges til tv. Derfor vil ministeriet bruge de kommende måneder til at arbejde videre med tallene. Men jeg fornemmer klart, at kredsen af forligspartier er stærkt optaget af den kulturpolitiske dimension. Vi er enige om, at vi skal have mest muligt ud af mediet, så det bruges begge veje og dermed tjener til kommunikation i stedet for envejstransmission«. Et af de uafklarede spørgsmål er også, hvem der skal stå som operatør, og hvor administrationen af de fire frekvensblokke skal placeres. Eneste stensikre er, at DR og især TV 2 kommer til at tjene på den digitale fremtid. De to stationer har netop af Tele Danmark købt det fysiske sendenet med seksten master og lagt det i et fælles selskab. Fire af masterne er erhvervet i fællesskab, mens TV 2 alene ejer de tolv øvrige master.