Politiken tirsdag: Også i denne weekend vil unge techno-fans i Frankrig sætte hinanden stævne på en fremmed mands jord, for at danse til de segner. Stemningen vil nok være ekstra høj, for techno-folket har lige vundet over regeringen og nærmest gjort den lidt til grin. Regeringen havde truet med at ville 'regulere' disse højst ureglementerede raves eller free parties , der kan være voldsomt generende for naboerne. Men i sidste øjeblik droppede regeringen sit forehavende. Den var bange for at blive stemplet som ungdomsfjendsk. Og til næste år skal der jo være valg Juridisk set har disse 'friluftskoncerter' længe befundet sig i et tomrum. De er hverken tilladte eller forbudte. Det var en uholdbar situation, syntes regeringen, der består af socialister, grønne og kommunister. Borgmestre landet over krævede handling, for mange af deres vælgere er opbragte over, at unge mennesker - uden ringeste tilladelse - kan finde på at besætte en mark eller en forladt fabrik for at holde fest fra lørdag nat til sent søndag eftermiddag. En fest, der kan høres i 10 kilometers omkreds. Og så er der også det med de syntetiske stoffer, der giver danserne overmenneskelig energi. Kulørte piller, der sælges lige så åbenlyst som grillpølser og dåseøl. Regeringen spillede ud med et lovforslag, der skulle tvinge arrangørerne af et rave til først at indhente tilladelse hos den lokale amtmand. Så ville man da have lidt hånd i hanke med festlighederne. Trodsede arrangørerne et eventuelt forbud, skulle de idømmes en bøde. Strammernes stemme Men så fik skruen en ekstra omdrejning: En borgerlig politiker, der også er borgmester, mente, at en bøde ikke var tilstrækkelig skræmmende. Hvis der er nogen, der er opsætsige, så skal vi kunne beslaglægge deres kostbare lydsystem i op til et halvt år, sagde denne strammer og tilføjede: Dét er noget, de unge festarrangører vil have respekt for. Socialisterne syntes det var en fortrinlig idé og stemte for den. Men så skruede techno-folket for alvor op for lyden. Først protesterede de over nettet, så gik de i demonstration i flere storbyer. Budskabet var klart: Denne regering tramper på unge menneskers ret til at holde fest! Hvad med frihed, lighed og broderskab? Ja, vi larmer løs i weekenden, men resten af ugen passer vi vort arbejde og betaler vor skat. Jungletrommerne gik, lad være at stemme på socialisterne næste år. Budskabet blev opfanget i regeringskontorerne. Sammenholdet i regeringen begyndte at sprække. De Grønne og kommunisterne ville ikke opfattes som fjender af ungdommen. Og i det store socialistparti advarede både sundhedsminister Bernard Kouchner, undervisningsminister Jack Lang og kulturminister Cathérine Tasca mod det stramme lovforslag - vi socialister må ikke fremstå, som om vi foragter eller er uvidende om denne særlige ungdomskultur. Men deres kollega, indenrigsminister Daniel Vaillant stod fast: Der er brug for denne lov. Den 11. time I den 11. time valgte premierminister Lionel Jospin at trække gulvtæppet væk under sin egen indenrigsminister. Det lovforslag var vist alligevel ikke rigtig nogen god idé, lod regeringschefen forstå. Alligevel trådte indenrigsminister Daniel Vaillant tappert op i parlamentet på afstemningsdagen og bekendte sig som strammer, mens der lød bifald fra højre siden af i salen. Forslaget om beslaglæggelse af lydsystemer faldt, fordi de fleste socialister efter nærmere omtanke ikke brød sig om det. Men samtidig smuldrede resten af lovforslaget. Facit: Man er tilbage, hvor man startede. Raves og free parties er fortsat hverken tilladte eller forbudte. Men danset vil der blive. Statsmagten, og den arme bondemand, må affinde sig med, at unge borgere med massiv rytmesans fortsat erklærer en græsmark eller en grusgrav for 'midlertidig autonom zone'.