Politiken fredag: Kvaliteten afde moderne museer er stærkt svingende, det samme gælder tidens mange museumstilbygninger. Det viser sig, at nybyggeriet kun i begrænset omfang tiltrækker flere brugere. Et eksempel er Statens Museum for Kunsts tilbygning, der kun kort tiltrak publikum som nyhed. Alligevel planlægges der ustandselig nye museer og tilbygninger til eksisterende. Igennem mange år er der arbejdet for et nyt kunstmuseum i Vestsjællands Amt og ikke mindst et bestilt projekt fra Henning Larsen til placering på Parnasgrunden ved Sorø Sø har skabt opmærksomhed. På grund af en masse EU-krav faldt Larsen-projektet imidlertid og Henning Larsen afviste at deltage i en totalentreprisekonkurrence om opgaven. Arkitektfirmaet Boje Lundgaard & Lene Tranberg ApS fra København har nu sammen med entreprenørfirmaet NCC Danmark A/S, landskabsarkitekt Stig L. Andersson og rådgivende ingeniørfirma Oluf Jørgensen A/S vundet konkurrencen om museet til 80 mio. kr. I løbet af en måned skal økonomien med tilskud fra fonde og amt være på plads, så arbejdet kan begynde. Boje Lundgaard og Lene Tranberg, kendt for kunstmuseet Trapholt ved Kolding, gør i vinderprojektet opmærksom på, at de er enige i Politikens bemærkning, som de citerer, om »at det nu må være slut med at bygge uanvendelige, popsmarte udstillingsrum kun til glæde for arkitekterne«. De har derfor prioriteret museets interiør og udstillingsmæssige forhold højest. Dette har medført, at museets udstillingsrum består af en række forskellige afklarede og afsluttede rum forsynet med et roligt styret lys, som tilpasses de forskellige epokers behov - fra guldalder til den nyeste kunst. Alt er samlet under et stort tag, som dækker over de forskellige 'udstillingskasser' anbragt i hovedrummet, hvorfra der hele tiden er udsigt til det enestående landskab. Museet eropfattet som et sammenhængende overskueligt hele, et kunstlaboratorium. Stedet er vestsiden af Sorø Sø, en lysning i bøgeskoven, sådan som Harald Giersing - et af museets fineste arbejder - har malet den. Parnasset er en høj opkaldt efter Parnassos ved Delfi, det er her skytsgudinden for kunsten holder til, og i Sorø mødtes Ingemann, Hauch og Bredahl på Parnashøjen som uforbederlige romantikere. Bredahl har fået sin mindesten ved højen. Senere tider har føjet den store grusgrav til, og den udnytter Stig L. Andersson som en vældig natursal for skulptur, et af projektets afgørende markante indslag. Projektet viser et ganske enkelt hus, som smukt viderefører traditionen med lette pavilloner og bygninger i parker - stier knytter stedet til den dejlige by Sorø - en enetages rektangulær udstillingsbygning med en lukket bagside og en stor glasfacade mod engdraget og søen. Hovedindgang er placeret i en blødt formet sidebygning, som skyder sig ud fra glasfacaden og blandt andet indeholder museets restaurant. Facaderne beklædes med betonskiver med grove overflader af store natursten. Foruden 'kasser' til de faste samlinger indeholder huset koncertsal, egnen har tradition for et meget rigt musik-liv, både kirkemusikalsk og kammermusikalsk. Særudstillinger kan besøges direkte med indgang fra foyeren, og fleksibiliteten er stor. Det aktuelle museumsprojekt ejer ikke den artistiske og spektakulære formrigdom som Henning Larsens oprindelige projekt, der blandt andet indeholdt en markant prisme, men måske er det i sin nøgterne struktur og i sit fornuftsbetonede mådehold nemmere at få gennemført lokalt. Dog har et nyt kunstmuseum delt amtsrådet, og de borgerlige partier har lovet at vælte det, hvis de får flertal. Det vil vel nok være synd, for der er tale om at tilføje stedet stor herlighed.