Den danske udstilling "Lang vej til frihed" om verdens bedst kendte politiske fange åbnede onsdag på Robben Island Museum i Cape Town i Sydafrika. Udstillingen handler om Nelson Mandela, der som fange nummer 466/64 i 1965 blev idømt livsvarigt fængsel på grund af sit politiske arbejde mod Sydafrikas hvide apartheidstyre. Mandela tilbragte 18 år på den berygtede fangeø Robben Island, men var i fangenskab i alt 27 år. Udstillingen "Lang vej til frihed" blev første gang vist i april 1999 i Faaborg Kulturhistoriske Museum, og siden har udstillingen været vist på Arbejdermuseet i København og i Norge. I alt har hen imod 100.000 mennesker set udstillingen. I januar i år modtog "Lang Vej til frihed" 25.000 kroner fra Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Sydafrika. Pengene skulle bruges til at omforme den danske udstilling til en engelsksproget udgave, og resultatet kan nu ses på Robben Island Museum. Udstillingen blev åbnet på Nelson Mandelas 83 års fødselsdag. På museet har man lavet en nøjagtig kopi af Nelson Mandelas celle på Robben Island. Den egentlige celle er bevaret på øen, men de færreste sydafrikanere har råd til at tage ud på øen og se den store leders celle. Udstillingens effekter er indsamlet af historiker og antropolog Maria Rytter. Efter flere besøg i Sydafrika lykkedes det hende at finde frem til den spolebåndoptager, som sidst i 80erne blev brugt af apartheidstyret til hemmeligt at aflytte Mandelas samtaler i fængslet. En trillebør fra kalkbruddet på Robben Island og et sæt af de jakker og korte bukser, som fangerne brugte på fængselsøen i 60erne, er også gravet frem. Det er også lykkedes Maria Rytter at fremskaffe den havestol med indbyggede mikrofoner i armlænet, som Mandela sad i, da han i 1986 indledte forhandlinger med de dengang hvide magthavere om sin løsladelse. Den 11. februar 1990 blev Mandela endeligt løsladt, og han har siden sin løsladelse arbejdet for den forsoningspolitik i Sydafrika, der har kendetegnet landets demokratiske revolution. I 1993 modtog han sammen med præsident Frederik de Klerk Nobels Fredspris for deres arbejde for demokrati i Sydafrika. Året efter blev Nelson Mandela valgt til præsident ved landets første demokratiske valg, en post han forlod i 1999.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.