Politiken tirsdag: En begrænset premiere i tre af landets mindre biografer til en ny dansk spillefilm, der har fået et af årets største statslige støttebeløb på over 10 millioner kroner er ikke en ting, der får alarmklokkerne til at ringe hos Lars Feilberg, direktør for Det Danske Filminstituts afdeling for Produktion & Udvikling. Han finder situationen »beklagelig«, men han hverken kan eller har noget ønske om at gribe ind. Det er Gabriel Axels nye kærlighedsfilm 'Laïla', der er kommet i den situation, at københavnske premierebiografer som f.eks. Grand, Dagmar og Palladium - som normalt har denne type film på repertoiret - i dette tilfælde ikke har kunnet finde plads i programmet. I stedet får 'Laïla' Danmarkspremiere 17. august i Park Bio i København og i de to kunstbiografer CaféBiografen i Odense og i Øst for Paradis i Århus. »Jeg finder det beklageligt, at denne film ikke kommer bredere ud, for det er helt klart vores ønske, at de film, vi støtter, også skal have en fair chance for at møde et publikum, men jeg har på den anden side også forståelse og respekt for det kommercielle biografsystem, vi har i Danmark. Man kan så håbe, at den skepsis, der er blevet udtrykt over for 'Laïla's publikumspotentiale, bliver gjort til skamme«, siger Lars Feilberg. Lars Feilberg indrømmer, at det kan se mærkeligt ud, at man i den ene ende støtter en film med 10 mio. kr., mens filmens mulighed for at nå et publikum så i den anden ende er overladt til biografdirektørers smag, men han mener ikke, at løsningen skal være endnu en støttekasse, hvorefter biograferne eksempelvis kunne få en slags underskudsgaranti ved visning af 'tvivlsomme' film, sådan som det i praksis fungerer ved import af smalle, udenlandske film. Ikke mere støtte »Jeg kan ikke gå ind for nye støttesystemer, men vil hellere være med til at udvikle film, der er så gode, at biograferne ikke kan sige nej til dem. Det er vigtigt, at der hele tiden er plads til at tage chancer - at støtte eksperimenterne og de mere kunstneriske film. Og så må man sige, at nogle gange får vi meget for ganske få støttekroner, mens vi andre gange får lidt for ganske mange støttekroner. Det er indbygget i vores støttesystem, at der skal være plads til satsninger. Når det er sagt, vil jeg dog gerne tilføje, at jeg også gerne ser en vis sammenhæng mellem størrelsen af konsulentstøtten til en film og så det sandsynlige publikumspotentiale for den. Vi har skabt en udviklingsafdeling og her kan ekspertise gøre konsulenterne bedre rustet til at træffe beslutninger. Jeg siger ikke hermed, at konsulenterne skal sidde og skele til bestemte publikumstal. For nogle film vil kriteriet for succes måske være et tilskuertal på over 200.000, mens det for andre film vil være helt andre og mindre tal, men en vis balance mellem økonomi og publikumsinteresse er ønskelig«, siger Lars Feilberg. Filmdirektøren afviser den tanke, at 'problematiske' film vurderet ud fra den mulige publikumsinteresse skulle udsendes direkte på video og dermed ikke få en biografpremiere. »Vi støtter ikke danske spillefilmsproduktioner med den hensigt, at de skal have premiere på video. Fra vores side er det et krav, at filmen kommer ud i biograferne«. Gabriel Axel selv har valgt ikke at give udtryk for ærgrelse eller vrede over situationen, men i stedet at glæde sig til premieren på sin film, som han karakteriserer som en film om ægte kærlighed. Producenten Angel Film har selv, sammen med Gabriel Axel, skudt ca. fire mill. kr. i 'Laïla' og Ulrik Bolt Jørgensen fra filmselskabet har givet udtryk for, at investeringen nok skal komme hjem, når salget af filmen til udlandet, til tv, dvd og video gøres op.