Politiken fredag: Folk, der skal til koncert med den skotske rockgruppe Texas i Tivoli i aften, behøver ikke længere være så bekymret for ubehagelige maseoplevelser. Efter Sting-koncerten for to måneder siden, hvor ni fik et ildebefindende og flere koncertgængere anklagede Tivoli for at lukke for mange mennesker ind uden at have nok vagter og førstehjælp, er der strammet op på sikkerhedsforanstaltningerne. Københavns Brandvæsen er tilfreds, og Tivolis sikkerhedschef siger, at de nye tiltag virker: »De nye ting blev sat i værk før Beach Boys-koncerten for to uger siden, og det fungerede rigtig godt«, siger Søren Hassing. Det er en arbejdsgruppe med repræsentanter for Tivoli, brandvæsen og politi, der har kigget på sikkerheden, og det har medført oprettelse af to ekstra førstehjælpsposter, vagter er blevet synlige med skriggule veste, og der er placeret en brandsprøjte der, hvor brandvæsenet var betænkelig ved ikke at kunne komme til. Der er gjort mere ud af at regulere menneskemasserne med mobile hegn, så de gæster, der kommer ind i haven sidst også kommer bagerst i publikumsmængden. Endelig er der oprettet en kommandostation, som skal sikre smidig kommunikation mellem Tivoli og myndigheder, hvis der skulle ske noget. Overbrandinspektør Flemming Christensen fra Københavns Brandvæsen siger, at de er tilfredse med initiativerne. Den øgede fokus på sikkerhed skyldes ulykken i fjor på Roskilde Festival, hvor ni mennesker blev mast ihjel. En konsekvens er, at koncertarrangører skal udarbejde risikovurderinger, hver gang der afholdes et større arrangement. Det har Tivoli også gjort op til Texas-koncerten, hvor man forventer 25.000-30.000 gæster. Til Sting-koncerten var dobbelt så mange mennesker i Tivoli. Der bliver ikke sat loft på antallet af mennesker i Tivoli, som bliver lukket ind, når der er en stor koncert, og Tivoli har aldrig lukket porten af den årsag. »Men det er et af de værktøjer, som kan blive taget i brug«, siger Søren Hassing.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Alexander Holm
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch







