Det bliver Odense Boldklub A/S, der skal stå for næste års Midtfynsfestival. Med købet af den fynske musikfestival bliver klubben dermed arrangør af et af Danmarks største musikarrangementer. Ifølge OBs administrerende direktør Kim Brink er det netop strategien at komme ind på andre områder af underholdningsmarkedet, og købet af Midtfynsfestivalen ser han derfor som en stor hjælp til at sikre Odense Boldklub en stærk position på markedet for musik og underholdning. »Med købet af Midtfynsfestivalen positionerer vi os som en væsentlig aktør på markedet for musik og underholdning, og sammen med fodbold og håndbold har vi et godt afsæt til de kommende års udfordringer«, siger Kim Brink, der er direktør i Odense Boldklub A/S. Strategien med også at gå ind i andre områder af underholdningsindustrien, er startet af FC København, der er en del af Parken Sport & Entertainment, og har efterhånden bredt sig til flere af de største danske fodboldklubber. Midtfynsfestivalens hidtidige ejer, Nina Færgemann, havde håbet på at lave et generationsskifte med sine børn - men det har ikke været muligt. Derfor giver hun nu efter 26 år bolden videre til Odense Boldklub i håb om at sikre Midtfynsfestivalen en fortsat placering som en af Danmarks største kulturbegivenheder.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce